Den danske rigslovgivning 1397-1513. Udgivet af Det danske Sprog- og litteraturselskab og Selskabet for udgivelse af kilder til dansk Historie ved Aage Andersen. C.A.Reitzels Forlag 1989. 2265.

I 1971 udkom første bind af udgaven af Danmarks rigslovgivning i middelalderen.Bindet kaldte sig »Den danske rigslovgivning indtil 1400«, men sluttede dog med Dronnings Margrethes forordning fra 1396. Overlapningen skyldes, at udgiveren af nærværende bind Aage Andersen i modsætning til sin forgænger Erik Kroman betragter også Kalmarunionsbrevet fra 1397 som rigslovgivning. Også Poul Johannes Jørgensen slutter sin gennemgang af rigslovene indtil udgangen af middelalderen (Dansk Retshistorie, s. 76-79) med Margrethes forordning. Om den følgende periode skriver han kort: »Fra det 15. og begyndelsenaf det 16.århundrede indtil Kristiern ll's tid er ikke bevaret særlig mange rigslove, og de fleste af dem frembyder kun forholdsvis ringe interesse.« Denne dom er der nu anledning til at efterprøve ved læsning af det foreliggende bind af rigslovgivningen, som omfatter perioden indtil Christian 11. Anmelderen skal ikke lægge skjult på, at det netop er en udgivelse af rigslovgivningen fra

perioden fra 1513 indtil 1558, hvor Sechers Corpus constitutionum Danicum begynder, som imødeses med særlig spænding. Men selvfølgelig skal det hele med i et fuldstændig projekt, blot må vi håbe, at fortsættelsen følger inden der er gået de 18 år, som adskiller udsendelsen af udgavens bind 1 og 2. I forordet stiller udgiverne da også en snarlig udgave af Christiern ll's lovgivning i udsigt.

Det foreliggende bind indledes med Erik af Pommerns kroningsbrev og unionstraktaten kort efter. Om gårdsretten, der bringes som den følgende tekst er en rigslov kan vel diskuteres. Oprindelsen er formentlig svensk og privat, men den omstændighed, at den omtales i 1417 af kongen som »vor« gårdsret kan dog begrunde en optagelse i bindet. Under alle omstændigheder er en ny kildekritisk udgave velkommen. Retshistorisk er loven interessant bl.a. ved bestemmelsen om dødsstraf- »liif for liif« - for manddrab, der peger frem mod Christian lll's lovgivning, og bestemmelsen om voldtægtsforsøg (art. 12), som senere fandt optagelse i Danske lov 5-13-18.

Fra Kristoffer af Bayerns tid bringes foruden kroningseden de to kirkelige love udstedt af kongen og Hans Laxmand om tiende og om klostrene samt Lollands vilkår fra 1446. Også i disse tilfælde er rigslovsbegrebet strakt vidt. Lollands vilkår er dog lokal ret omend senere stadfæstet af kongen — dog først 1504.

Fra Kristian I's tid mærkes forordningen for Nørrejylland 1462 og Fyns
vedtægt 1473 og fra kong Hans' regeringsperiode håndfæstningen 1483 og en
række mindre forordninger om handelsforhold, håndværkere, klædedragt m.v.

Som tillæg til samlingen bringes den såkaldte Modbog, de politimæssige
forskrifter for fiskerlejerne ved Øresund. De bringes som Dronning Margrethes
udfærdigelse med senere kongers stadfæstelse.

Der er med den foreliggende udgivelse udført et endda særdeles gedigent udgiverarbejde. Teksterne fremstår klart og smukt og er lette at anvende for den, som behersker det gamle dansk, plattysk og latin. Vi er i Danmark forvænt med nye gode udgaver af de middelalderlige love. Der mangler nu kun lidt for at vi er fremme, hvor senere udgaver begynder. Denne anmeldelse skal derfor slutte med ønsket om, at der skabes mulighed for at føre udgaven frem til 1558.