Søren Balle (udg.): Jørgen Pedersens jyske rentemesterregnskab 1546. (Memo 1984-12). Århus 1985. - viii+ 1995.; samme: Kronens gæld på Kieleromslaget 1537-48. Registre og regnskaber. (Memo 1987-1). Århus 1987. - xv24os.; samme: Kronens kreditorer på Kieleromslaget 1533-48. (Memo 1987-3). Århus 1987. - 171 s.; samme: Kronens kreditorer i Danmark 1533-48 (59). (Memo 1987-4). Århus 1987. - 130s. (Økonomisk Institut, Aarhus Universitet). 5 kr.pr.stk.

De fire foreliggende kildepublikationer er resultatet af et større projekt vedrørendestatsfinanserne på Christian 3.s tid, udført af Søren Balle på Økonomisk Institut, Aarhus Universitet. Teksterne er i flere henseender centrale. De belyser de skelsættende år omkring og efter Grevens Fejde, der kendetegnes ved afviklingen af krigsgælden og saneringen af statsfinanserne, som Kristian Erslev og Astrid Friis tidligere har behandlet. Jørgen Pedersens rentemesterregnskab fra 1546 (Memo 1984-12) - på et tidspunkt da krigsgælden stort set var betalt - er det ældst bevarede rentemesterregnskab for en større del af Danmark (Nørrejylland).Skønt rentemesterregnskabet som bekendt ikke er et fuldstændigt statsregnskab,kaster dets mange oplysninger ikke blot lys over statsfinanserne; men også over priser, lønninger, personer m.m., der gør regnskabet til en righoldig kilde for historikere, der enten beskæftiger sig med rigs-, lokal-, personal-, økonomisk eller politisk historie. Benyttelsen lettes af gode registre. Memo 1987-1 nummer en række kilder, der belyser tilbagebetalingen af kronens gæld på Kieleromslaget. Udgaven supplerer tidligere udgivelser (s.2f), hvorved stort set alle kendte gældsregistre og regnskaber vedrørende Kieleromslaget 1533-48 nu er publiceret. Pengene gik til Kiel, og mulighederne for at centralisere indbetalingerneog finansadministrationen i Kbh. var knyttet til gældens afvikling. Men centraliseringen var tillige en forudsætning for den trinvise lensreform, der satte ind i 1540-erne, og som skulle sikre balance på statsbudgettet. Efter 1547 slog denne centralisering kraftigere igennem, og Jørgen Pedersen blev således den sidste jyske rentemester. Udgiveren har forsynet alle gældsposter med et 6-cifret

nummer, der angiver senest mulige stiftelsesår, placering i kilden samt et løbenummer (Memo 1987-3, 5.3). Det er blot ikke umiddelbart indlysende - bortset fra arbejdsøkonomiske hensyn - hvorfor et en gang valgt nummer ikke ændres ved en senere identifikation af samme gældsbrev i et tidligere register (Memo 1987-3, s. 13). Alle disse oplysninger indgår i den skematiske oversigt over kronens kreditorer på Kieleromslaget 1533-48 (Memo 1987-3) og i Danmark (Memo 1987-4). Udgiverens respektive forord rummer en række overvejelser, bl.a. over alfabetiserings- og dateringsproblemer; men især bør nævnes den instruktive og diskuterende redegørelse for diverse begreber som pant og borgen (Memo 1987-3, s. 17ff.). Da kilderne tegner et tilnærmelsesvis fuldstændigt billede af kronens langfristede - og i vid udstrækning også af den kortfristede gæld - giver publikationerne bedre adgang og kendskab til statsfinanserne i denne begivenhedsrige periode; men som antydet lader oplysninger sig anvende til mangfoldige emner. Udgiveren synes selv i gang med en større undersøgelse - den ser vi frem til.