Jørgen Kuhl: De tyske mindretal i Sovjetunionen. Aarhus Universitetsforlag 1990, 180sider, Pris: 128 kr.

Man må hilse denne udgivelse med glæde af flere grunde. For det første fordi vi nu også på dansk har en stærkt aktualiseret kompetent behandling af de tyske mindretals situation i Sovjetunionen idag, i vid udstrækning baseret på forfatterens egen grundforskning. For det andet fordi publikationen af denne specialeafhandling atter viser den ofte høje standard på studenterforskningsområdet. Denne studenterforskning karakteriseres undertiden som avantgardeforskning, idet den hyppigt gør helt nye emner, der er oppe i tiden, til genstand for videnskabelig behandling. Og Kiihls bog rækker i sin dækning helt frem til januar 1990.

Det er da også i sin analyse af de siden 1941 extranationale og efterhånden kraftigt assimilerede sovjettyskeres aktuelle renæssance, at arbejdet står stærkest. Pluralisformen i titlen signalerer forfatterens hovedtese, at der aldrig har været basis for at tale om det tyske mindretal i Rusland/Sovjet, men snarere om mange tyske grupper med vidt forskellige dialekter, religioner og kolonier uden synderlig indbyrdes samkvem. Stalins deportationer opløste disse tyske regioner i Europa. Sovjetunionens tyskere spredtes for alle Asiens vinde, hvor etniske koncentrationer og faciliteter ikke genopstod. Resultatet er idag en kuet, arbejdsom og i Sovjetøkonomien værdsat tyskhed, der under glasnost og perestrojka er i fuldt opbrud: dels masseexodus til Tyskland, dels autonomidrømme - bl.a. en tysk republik ved Volga påny - samt ikke mindst, at langt de fleste tyskere ikke længere behersker tysk og synes rykket uden for rækkevidde af de tysksprogede massemedier og de spæde tyske organisationer.

Tyskernes historie, hvor kildesituationen endnu er vanskelig, og Kiihls analyse af den står svagere og for summarisk i bogen. Det virker fx. ikke overbevisende, at amnestien 1955 er et vigtigere skel i sovjettysk historie end det traumatiske år 1941 og frem (s. 44). Arbejdet skæmmes desværre af en række unødvendige germanismer og anglicismer. Alt ialt bør bogen påkalde sig interesse både hos iagttagere af de aktuelle nationalitetsspørgsmål i det multietniske Sovjetsamfund og blandt fx. mindretalsforskere.