Ole Ventegodt: Redere, rejser og regnskaber. Et par flensborgske partrederiregnskaber 1783-1812. Flensborg, Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, 1989. 260 s., ill. 148 kr.

Ole Ventegodt er under et studieophold i Flensborg stødt på to regnskabsbøger
fra et par af byens partrederier fra omkring 1800. Disse regnskaber har han nøje
gennemanalyseret, og resultatet præsenteres i den foreliggende bog.

Den indledes med en glimrende baggrundsorientering vedrørende byen og de træk, der var typiske for dens søfart, nemlig partrederierne og disses regnskaber og økonomi samt skibstyperne og sørejserne. Hovedstykket i fremstillingen udgøres af en minutiøs gennemgang af tre skibes rejser og økonomi mellem 1783 og 1812. Hertil knytter sig også de afsluttende omfangsrige bilag med detaljerne vedrørende disse skibes regnskaber og rejser.

Hele fremstillingen hviler på de regnskabsbøger, som vist er de eneste kendte af deres art fra den florissante handelsperiode. Ydermere øges deres værdi derved, at de stammer fra partrederier, som jo var den typiske organisationsform i hele det dansk-norske monarki, og ved at de tre fartøjer var repræsentative for byens rejse- og handelsmønstre samt for periodens udvikling med hensyn til skibstyper.

Alt dette har Ole Ventegodt et sikkert blik for, og det er lykkedes ham at give et særdeles instruktivt billede af den daglige drift af ganske almindelige handelsskibe i udenrigsfart, domineret af periodens stærkt vekslende konjunkturer for fragtfart under Dannebrog.

Det ældste skib (Der Junge Hinrich) var en galeot på 34 kommercelæster og med en 6 mands besætning. Denne blev i 1793 solgt efter nogle sløje år, hvorpå samme partrederi i stedet lod bygge en mere moderne galease (Die Einigkeit) på 54V2 læst, der oven i købet kun krævede 1 mand mere i besætningen. Ved det andet partrederis etablering i 1794 byggede man selv en stor fregat (Die Harmonie) på omkring 100 læster og med 10 mand ombord; allerede i 1801 blev den imidlertid omrigget til et endnu mere moderne barkskib.

Også hvad angår sejladsmønstrene, afspejlede de tre skibe tidens almindelige udvikling. Der Junge Hinrich afsejlede normalt fra Flensborg om foråret til en østersøhavn, hvorfra man fik en last tømmer, hør eller korn til Sydvesteuropa eller Middelhavet, hvorfra skibet gik med last til Nordeuropa og endelig returnerede til hjemhavnen for atter at ligge der vinteren over. For Die Einigkeits

vedkommende begyndte farterne derimod at vare mere end et år, da man under indtryk af de nye gunstige fragtmuligheder efterhånden afveg fra det gamle stive rutemønster. Die Harmonie var endda udelukkende beskæftiget i trampfart og anløb således kun Flensborg to gange mellem 1794 og 1812.

Et centralt formål med føringen af regnskaberne, som er foretaget af den korresponderende reder i Flensborg, har naturligvis været at beregne over- eller underskud for rederiet. Derfor er indført samtlige rederiets og skibets udgifter og indtægter samt hver enkelt parthavers indskud og udbetalinger.

Slutfacit for den gammeldags galiot Der Junge Hinrich blev et underskud, som må tilskrives dels det udslidte og reparationskrævende fartøj og dels de dårlige fragtkonjunkturer i tiden efter afslutningen af Den Amerikanske Uafhængighedskrig. Modsat kunne de to nyere skibe drage nytte af de glimrende tider for fragtfart under de neutrale danske farver i årene 1793-1807, således at de begge sejlede store overskud hjem til ejerne. Ole Ventegodts beregninger af udbyttet hviler delvis på skøn og moderne forudsætninger, men virker ganske overbevisende.

Her som i andre henseender er hans fremstillingsform pædagogisk og klar, og selv om man på forhånd kunne nære bange anelser ved at skulle læse en bog, som næsten udelukkende er bygget på gennemgang af regnskaber, viser det sig, at forfatteren på imponerende vis formår at fa stoffet gjort særdeles levende.

Bogen giver et enestående billede af tre af den florissante handels skibe og
deres mænd.