Filippo Ranieri: Recht und Gesellschaft im Zeitalter der Rezeption. Eine rechtsund sozialgeschichtliche Analyse der Tåtigkeit des Reichskammergerichts im 16.Jahrhundert, bind 1-2, Koln-Wien 1986. 542 s.

Den foreliggende undersøgelse af den tyske rigskammerets praksis i det 16. rhundrede noget af en prionergerning i tysk retshistorie, hvor man ikke er forvænt med afhandlinger, som bygger på anvendelsen af elektronisk databehandling af store mængder af retsakter. Men nu foreligger en sådan undersøgelse, som da også har vakt opsigt i Tyskland - ikke så meget måske på grund af de resultater, der opnås, som netop på grund af metoden.

Den tyske rigskammerret grundlagdes 1495 og spiller i tysk ret en vigtig rolle som en indfaldsvej for romerretten som »gemeines Recht«. Da retten ophørte med at fungere samtidig med det tysk-romerske riges ophør, blev dens arkivalier spredt over en række lokale arkiver. At stykke arkivalierne sammen - retten behandlede ca. 80.000 sager i sin levetid - har i sig selv været et tidskrævende arbejde. Bearbejdelsen af sagsakterne kommer så yderligere til. Det siger sig selv, at visse begrænsninger har været nødvendige på grund af materialets overvældendekarakter. Forf. har koncentreret sig om det 16. århundrede og stillet en række spørgsmål, som lader sig besvare ved hjælp af den historisk-kvantitative metode. Det drejer sig om spørgsmål som sagernes geografiske proveniens, antallet af sager, deres varighed, parternes sociale stand og - i mindre omfang - typen af processer. Det viser sig, at antallet af processer er stærkt stigende i løbet af århundredet, og undersøgelsen når dermed et lignende resultat som undersøgelseraf

søgelserafspanske og engelske jurisdiktioner, som også viser en stigende »judiciering« i løbet af det 16. århundrede. Det opstigende borgerskab spiller en stor rolle som brugere af rigskammerretten, som satte sig forskelligt igennem som appelinstans — eller første instans - for forskellige dele af det tyske rige. Svagest repræsenteret er Nordtyskland og især de rigsumiddelbare byer her. Stridigheder om rettigheder til fast ejendom, arvesager og sager om ægteskabelige formueforholder

Et karakteristisk træk ved domstolen var, at sagerne siden midten af det 16. århundrede tog til i et sådan omfang, at retten ikke kunne overkomme sagsmængden. Den langsomt arbejdende rigskammerret er en ofte hørt klage — gentaget af Goethe i hans erindringer - og faktisk gav parterne ofte op og indgik forlig eller opgav sagen. En undersøgelse afrettens arbejde må derfor baseres på registre over sagernes akter og ikke på dommene, for dem er der ikke så mange af.

Ranieris undersøgelse dokumenterer på overbevisende måde vigtigheden af, at de hidtidige kvalitative retshistoriske undersøgelser af de retlige normer eller enkelte retssager suppleres af historisk-kvantitave undersøgelser. Mange fordomme har på grundlag af et sådant serielt materiale kunnet udryddes, og vejen derfor beredes for nye forskning. Der er fornylig grundlagt et selskab for forskning om den tyske rigskammerret, og i den serie af »Quellen und Forschungen zur hochsten Gerichtsbarkeit im alten Reich«, som også nærværende to bind indgår i (bind 2 indeholder dokumentationen i dokumentarisk form), er allerede udkommet en lang række bind med forskningsresultater. I Danmark er en seriel forskning i domstolsarkiverne begyndt i det små. Der foreligger undersøgelser af Viborg landsting (Henningsen, Johansen, Tamm) og Helsingør og Falster (Stevnsborg og Johansen), men der er stadig meget at gøre, førend vi har et pålideligt billede af domstolenes virke i ældre tid til supplement af, hvad vi ved om lovgivningen. I den forbindelse er Ranieris bog god at få forstand af, fordi han så omhyggeligt redegør for sin i virkeligheden ikke særlig ressourcekrævende fremgangsmåde. Også andre steder i Europa arbejdes der med undersøgelser af domstolene i ældre tid. Det er et forskningsfelt, der kan ventes spændende resultater fra i de kommende år.