Sønderjyske Årbøger 1989, Udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland ved Knud Fanø og Lars N. Henningsen, 607 s.

Sønderjyske Årbøger fejrer hundredåret med en stor mønstring. Det tager sin tid at gennempløje de mange sider, men belønningerne falder tæt i form af indsigt og udblik. Først og fremmest rummer bindet en række artikler spredt i tid og emnevalg. Årbøgernes egen historie får til indledning ord og tanker med på vejen, hvorefter rækken følger fra forhistorien til nyeste tid. Det giver ikke meget mening af remse denne snes titler op, men man kan da meddele et par iagttagelser. Enhver forudfattet mening om Sønderjyske Årbøger som et i snæver forstand lokalhistorisk tidsskrift bliver hurtigt korrigeret. Af gode grunde kan et handelshistorisk emne ikke strejfes, uden at Flensborg kommer ind i billedet. Man bevæger sig übesværet på tværs af den nuværende grænse, hvorimod det nok er noget af et tilfælde, at en svensk baggrund er fælles for de to erindringsartikler fra grænseegnen - en charmerende genre, som mere stivbenede fagtidsskrifter godt man misunde »årbøgerne«. Den afsluttende artikel af Inge Adriansen og Henrik Fangel om »Lokalhistorisk arbejde i Sønderjylland 1889-1989« må fremhæves, fordi den egentlig burde være obligatorisk læsning for alle, der i arkiv-, museumseller foreningsregi som fagmand eller fritidshistoriker arbejder med en eller anden lokalitet som udgangspunkt. Samtlige kategorier af rollehavende er behandlet i den 120 sider lange artikel, som får sat mangt og meget på plads, når det gælder udviklingen over de hundrede år - ikke mindst de seneste årtiers græsrodsinitiativer, som har givet »overbygningsforeningerne« problemer med identiteten.

Anmeldelsesdelen forstærker indtrykket af bredde. Generelle historiske værker omtales med særligt henblik på, hvad der har sønderjysk interesse, og bøger med slesvig-holstensk emneafgrænsning hentes lige så selvfølgeligt ind sydfra. Hertil knytter sig endvidere kortere anmeldelser under rubrikken »Bognyt«.

»Noter og nyt« rummer først nekrologer, dernæst den lange række af rsberetninger museer, arkiver, andre forskningsinstitutioner og foreninger — store som små — og mønstringen slutter med en oversigt over årsskrifter og periodica.

Efter endt gennemlæsning er man temmelig imponeret. Det kan altså stadig lade sig gøre i Sønderjylland, hvad der synes en saga blot på landsplan, hvor Dansk Historisk Fællesforening i alt fald ikke har kunnet fastholde rollen som paraplyorganisation. På og mellem linierne i jubilæumsbindet lægges der ikke skjul på, at der også har været divergerende meninger i Sønderjylland, men på trods af alle brydninger er den foreliggende bog dog et vidnesbyrd om, at det er muligt at samles i det mindste til denne årlige parade. Deltagertallet er stort, men der tegner sig også billedet af en meget flittig trop Tordenskjolds soldater, som i kraft af et stort antal kasketter dukker op en utrolig masse steder. Den hundredårige synes meget livskraftig på sin brede basis og hilses hjerteligt tillykke af den halvandethundredårige, som med sit på én gang bredere og dog snævrere virkefelt nok kan føle at have fået den lettere lod.