Jette D. Søllinge og Niels Thomsen: De danske aviser 1634-1989, bind 2, 1848-1917, 727 sider. Odense Universitetsforlag 1989.

Niels Thomsens doktorafhandling fra 1972. »Dagbladskonkurrencen 1870-1970« slog alle hidtidige rekorder for omfanget for sådan en afhandling. 1.114 sider skulle opponenterne tage stilling til. Men hvilke sider! Sjældent har man oplevet en doktorand, som i den grad beherskede sit felt, den danske dagspresse. Fra sin tid som leder af det nu hedengangne pressemuseum i Århus havde han kortlagt det danske dagbladslandskab gennem et århundrede. I værkets bind II forelå en grundig registrering af de enkelte landdeles aviser i alle detaljer, et mægtigt grundmateriale i meget koncentreret form.

Men de, som har arbejdet med århundredet 1870-1970 og har søgt oplysninger i »Dagbladskonkurrencen« for at erfare noget om de enkelte aviser og deres medarbejdere, har måttet sande, at det er vanskeligt at finde rundt i, trods dets registre over personer og avistitler. Det gjaldt endnu mere Svend Thorsens tobinds pressehistorie fra 1947. Man klamrede sig altså fortsat til sit slidte eksemplar af I.A.Jørgensens lille dagbladsoversigt »Den danske dagspresse« fra 1901, hvor hver avis har sin lille historie og persongalleri.

Men nu kan den lille, lasede I.A.Jørgensen udrangeres. Vi er ved at få en pressehistorisk »Nachschlagebuch«, som næppe findes i noget andet land i verden. Værket bliver i tre dele, men det midterste bind, der dækker den danske dagspresses guldalder, 1848-1917, bliver selvfølgelig det mest voluminøse. Det sidste bind, som vi endnu venter på, må blive et lille slankt monument over bladdøden efter 1917.

Imponerende! Det er den bedste karakteristisk af denne nye håndbog over rundt regnet 2.000 dag- og ugeblade i dansk folkestyres første syv årtier. Hvad Thomsens disputats manglede i overskuelighed er her afhjulpet ved en hård disciplin i systematikken og en smart typografisk bearbejdelse, der gør opslag i bogen til en lystvandring. For hver avis er oplysningerne adskilt med et klart system af overskrifter og i den velgørende stramme form, som præger Niels Thomsens øvrige bøger og formodentlig også har passet hans medforfatter Jette Sølling.

I hvert fald har de to forfattere ikke nøjedes med mindre end det komplette og det perfekte. Der er sørget for, at man kommer helt ud i hjørnerne. Foruden de egentlige dagblade er ugeblade med politisk indhold og (bravo!) satiriske tidsskrifter taget med, ligesom bogen geografisk ikke alene dækker selve Danmark, men går ud i de fjerne kanter, hvor danske aviser kan læses, dvs. i hertugdømmerne før 1864 og, foruden Færøerne, Grønland, Island og Vestindien, også den ganske betydelige danske immigrantpresse i USA, Australien, New Zealand og Argentina. En betydelig del af de mange aviser levede kun et år eller to - skønsmæssigt var en fjerdedel af de registrerede dagblade den slags hastige stjerneskud - også den gang var bladdød ikke ukendt. Man kan mange steder undre sig over, hvordan forfatterne har fundet frem til disse små forsøg på lokaljournalistik.

Men ikke nok med at man får en udtømmende forklaring på ejerforhold, oplag og redaktør m.v. for hver en stor avis eller lille provinssprøjte i Danmark. Man får i virkeligheden også en samlet dansk pressehistorie forærende i bogens 90 sider lange indledning, der med kyndighed fortæller om avisernes udvikling siden 1848, statistisk set, deres økonomi og - ikke mindst velkomment - den trykketekniske udvikling. Desuden er der tænkt på den store interesse for det lokalhistoriske aspekt. For hver landsdel er der givet en særlig indledning med områdets særlige pressehistoriske aspekter. De er umådelig interessante for flere end blot den lokale befolkning. Det kan derimod ikke siges om de tegnede kort, der ledsager disse afsnit. Mangelen på alfabetiske registre bag i bogen virker i øjeblikket katastrofal. Men man må gå ud fra, at disse vigtige hjælpemidler kommer samlet i sidste bind.

»De danske aviser« vil blive en uudtømmelig kilde for danske forskere. Mindre brugelig vil den være som nøgle til at få adgang til selve det egentlige, aviserne selv og deres righoldige indhold. For selv om langt de fleste aviser findes på et af de danske biblioteker (hvor de findes, kan man naturligvis også se af bogen), er

de næppe tilgængelige for almindelige dødelige forskere; for papirkvaliteten forringedes fra ca. 1860, sådan at de bevarede eksemplarer smuldrer, når man prøver at blade i dem. Kun en forsvindende del af de gamle serier af aviser er blevet mikrofilmet; navnlig de gamle årgange af provinspressen er derfor i færd med at forsvinde og kan ikke erstattes. At få denne uerstattelige kilde til danske historie og kulturhistorie reddet ved at restaurere et af de bevarede sæt eller i hvert fald mikrofilme dem, er en opgave, som Kulturministeriet bør give bevilling til. Det vil også gøre denne oversigt over alle danske aviser mere meningsfuld.

Jette Søllinge og Niels Thomsen har givet os et fornemt værktøj med denne bog om dagspressen. Nu mangler vi blot et tilsvarende register over en anden gruppe historiske kilder, der er mindst lige så vigtig: tidsskrifterne, siden 1700-tallet et hovedforum for offentlig debat og samtidsskildringer af en fyldigere og også mere lødig karakter end avisstoffet. Et forsøg på en sådan fagopdelt tidsskriftfortegnelse strandede i 1970'erne. Det er en opgave, som forskningsrådene i samarbejde med Det kongelige Bibliotek burde tage op og løse - opgaven er ikke uoverkommelig.