Mats Essemyr: Bruksarbetarnas livsmedelskonsumtion. Forsmarks bruk 1730-1880. Studies in Economic History 30 (Uppsala 1989) 233 pp.

Essemyrs undersøgelse er et bidrag til den lange og formentlig aldrig afsluttede debat om levestandardens udvikling. Debatten har især koncentreret sig om indikatorer som de demografiske forhold, arbejdsforhold og ikke mindst pris- og lønudvikling. Der har generelt været enighed om, at ernæringsforholdenes udvikling også er en vigtig indikator for levestandardsudviklingen. Alligevel er undersøgelser heraf få og endda overvejende ufuldstændige. Belysning af ernæringsforhold er vanskelig, og i de undersøgelser, hvor det er sket, er det overvejende sket ud fra oplysninger om tilførsler af en række vigtige varer, men hvor forfatterne er opmærksomme på usikkerhed vedrørende antallet af forbrugere, fordeling af varer på forskellige befolkningsgrupper og forbrug ud over de centralt registrerede tilførsler.

Essemyr har i sin undersøgelse undgået disse problemer ved at foretage et lokalstudie af et enkelt jernværk, for hvilket han har oplysninger om de enkelte arbejderes køb af varer i værkets butik, oplysninger om deres adgang til jord, som de kunne udnytte til en vis egenproduktion, oplysninger om deres udtag af kontanter, som bl.a. ved kombination med kvalitative kilder kan vurderes m.h.p. køb affødevarer på det frie marked, først og fremmest slagtedyr, samt oplysninger om deres udnyttelse af de omgivende naturressourcer ved jagt, fiskeri og bærplukning.

Undersøgelsen er, som Essemyr selv skriver, ikke enestående, idet han m.h.t. valg af opgørelse af tilgangen affødevarer til et enkelt værks arbejdere har ladet sig inspirere af en tidligere svensk undersøgelse fra 1962. Undersøgelsen er imidlertid ganske selvstændig, og Essemyr kommer længere. Det gælder hans beregninger af arbejdernes ernæringsbehov, hvor han ud over opgørelser af det årlige arbejdstimetal og arbejdets belastning tager hensyn til arbejdernes vægt, idet han her udnytter data om svenske rekrutters højde. Og det gælder hans beregninger over svindet i fødevarerne bl.a. under tilberedningen. Mange af disse beregninger er ikke ganske eksakte, men bygger på omfattende studier i flere forskellige kildegrupper. I kraft af en omhyggelig dokumentation for de anvendte ræsonnementer bag beregningerne giver undersøgelsen i lange passager et ganske

detaljeret og spændende indblik i jernværksarbejderne og deres familiers dagligdag.

Essemyr har lagt sin undersøgelse komparativt an, idet han konsekvent følger ernæringsforholdene for tre grupper af arbejdere, smede, der dog er opdelt i mestre og svende, faste daglejere og værkets kulsviere. Undersøgelsen dokumenterer ikke overraskende, at ernæringsforholdene kun var fuldt tilstrækkelige for smedene. Der var dog ikke tale om egentlig underernæring for de to andre grupper. Mere bemærkelsesværdigt er det, at undersøgelsen tyder på en relativ uforandret ernæringssituation i den lange undersøgelsesperiode, idet der dog i perioden 1820-40 var en tendens til en forskydning mod en større vægt til vegatabilske frem for animalske fødevarer. Det var en forskydning, som med datidens normer kan være blevet opfattet som en ernæringsmæssig forringelse. På intet tidspunkt synes kosten dog at have været mangelfuld m.h.t. bl.a. proteiner, mineraler og vitaminer, måske med undtagelse af A-vitaminer, idet Essemyr dog understreger, at de mere værdifulde stoffer som animalske proteiner især tilvejebragtes gennem arbejdernes egenproduktion. Den tilstrækkelige ernæring opnåedes kun gennem kombinationen af køb affødevarer og egenproduktion.

Undersøgelsen kan forekomme snæver i sin afgrænsning. Den er imidlertid
præget af metodisk stringens, og resultaterne perspektiveres glimrende til såvel
den svenske som internationale faglitteratur. En svensk disputats på højt niveau.