Hogsta Domstolen 200 år. Erik Anners: Från lagtolkning til lagstiftning. Hogsta Domstolen og godtrosforvårveren. Råttshistoriskt bibliotek. Bind 42. Lund 1989. 2175.

Den svenske højesteret - konungens hogsta domstolen - oprettedes i 1789 for at tage sig af de appelfunktioner, der hidtil var blevet varetaget af det samtidig afskaffede råd. Den nye domstol med tolv medlemmer, hvoraf halvdelen var ikke-adelige, var et led i Gustav lll's reformer, og nogen sammenhæng med den franske revolution samme år kan ikke påvises. Retten blev iøvrigt ikke straks uafhængig af kongen. Det skete først i forbindelse med den nye regeringsform 1809.

Den foreliggende bog af Erik Anners, fhv. professor i retshistorie i Stockholm, handler nu slet ikke, som man kunne tro af overtiden, om højesterets grundlæggelse,men om et specielt juridisk spørgsmål i Hogsta domstolens virke nemlig rettens stilling til konflikten mellem en ejer af en ting og en godtroende erhverver — spørgsmålet om den oprindelige ejer kan forlange sin ting igen eller om den nye erhverver kan beholde den. Juristerne taler her om vindikation og eksstinktion. Efter den svenske lovbog fra 1734 havde ejeren ret til at forlange sin ting tilbage, men i et par afgørelser i midten af det 19. århundrede anlagde højesteret en nytolkning af reglerne, således at det blev en betingelse for at fa tingen tilbage, at ejeren godtgjorde erhververens dennes udgifter i forbindelse med erhvervelsen. Dommen gav anledning til en del diskussion og forf. gennemgår de forskellige juridiske standpunkter, som kom til at stå overfor hinanden, førend højesterets

dom anerkendtes også af retsvidenskaben som gældende ret. Bogen er beregnet for retshistorikere og andre jurister med interesse for de juridiske dogmers udvikling. Om Hogsta domstolens historie iøvrigt er bogen ikke oplysende, men der kan i de kommende år forventes en række andre skrifter, hvor forskellige sider af domstolens virke tages op i anledning af det netop overståede 200 års jubilæum.