Ryd Klosters Årbog i kulturhistorisk belysning af Rikke Agnete Olsen. Oversat af forfatteren. Illustrationer af Jørgen Kragelund. Århus, Wormianum, 1989, 83 s. 144kr. For Skalk-abonnenter 124kr.

Forlaget Wormianum har tidligere udgivet oversættelser af Roskildekrøniken ved Michael H. Gel ting og af Sjællandske Krønike ved Rikke Agnete Olsen i populær form. På samme måde er nu for første gang fremlagt en fuldstændig oversættelse af den latinske Rydårbog udstyret med et apparat der letter læsningen af det værk

der sammen med Sjællandske Krønike er det vigtigste danske historieværk efter
Valdemarstidens blomstring. Som hos Saxo er dens ideal et samlet rige beskyttet
af stærke konger mod udenlandsk, især tysk aggression.

Oversætteren har skrevet korte, introducerende afsnit om Ryds historie, klosterliv i almindelighed og om årbogen som historisk kilde. Hertil føjer sig en stamtavle over danske konger, kort, navne- og ordlister. En oplysende realkommentar følger endvidere på udmærket måde oversættelsen som marginalnoter. Bogens præg understreges af Jørgen Kragelunds fine tegninger, der illustrerer teksten med inspiration fra bevarede middelalderlige levn. Oversættelsen er altså lettilgængelig.

Ud fra en levnsbetragtning er Rydårbogen en kilde af klasse, og det gælder også de tre danske bearbejdelser af den latinske tekst som oversætteren vælger at se bort fra. Som beretning er den latinske Rydårbog naturligvis især af interesse hvor den fortæller om samtidige forhold, og det kan da være rimeligt at tage en stikprøve fra årbogens sidste år. Den viser at lidt større troskab over for originalens ord og mening ikke havde været af vejen. Tænk på hvor få der nu om dage går til den latinske tekst. Under 1284 er Conventus domus Ruris regis dispersus est oversat med »Ryd klosters munke blev forjaget«. Det havde været bedre at skrive at de spredtes, og så i øvrigt overlade til brugeren eventuelt at drage den slutning at munkene blev forjaget. At selv en god oversættelse er en fortolkning står ganske vist ikke til at ændre, men fejl (Sleswik periit igne proprio kan ikke betyde at Slesvig by nedbrændte helt) og udeladelser kunne undgås. Det hedder f.eks. om den ødelagte Gottorp borg at den var quasi clavis atque custodia totius Dacie, gengivet »ligesom lås og lukke for Danmark«. Årbogens forfatter har med det udeladte ord totius villet sige at den sag angik mere end hertugdømmet, og da hans anliggende er at skrive sit lands og folks historie har han ment noget med at skrive hele Danmark.