Jørgen H. Barfod: Folkets oprør. Modstandskamp på Amager. Årsskrift for Frihedsmuseets Venner 1991. Kbh, 1991. 177 s. 111. 58kr.

Jørgen H. Barfods bog er skrevet på grundlag af et indsamlingsarbejde foretaget af en gruppe forhenværende modstandsfolk fra Amager. Det indsamlede materiale er især beretninger fra medlemmer af modstandsbevægelsen og der er suppleret med oplysninger fra trykt materiale af forskellig karakter, især er samlingen af biografier over faldne i Danmarks Frihedskamp udnyttet. Brev- og dokumentmateriale foreligger kun i meget beskedent omfang i Københavnsledelsens arkiv

(reelt arkivfragment). Bogen beskriver alle typer modstandsaktiviteter, der har forbindelse til Amager og lægger vægt på at få mange personoplysninger og konkrete aktionsberetninger med. Det har givet vanskeligheder med afgrænsningen af stoffet, idet Amager, kun hvad angår militærgruppearbejdet og med hensyn til opgaverne efter den 4. maj 1945, har udgjort en selvstændig enhed. Hvad angår sabotage er der selvfølgelig normalt handlet ud fra et overordnet københavnsk perspektiv med især BOPA og Holger Danske som aktører.

Barfod sætter de lokale begivenheder ind i en ramme, der dækker både København og landet som helhed i perioden. Fremstillingen er her ret bred og der er tænkt på en læserkreds uden særligt kendskab til besættelsestiden. Alligevel kan de udvalgte begivenheder virker løsrevne, når deres tilknytning til lokalsamfundet er meget svag; f.ex. er episoden med det danske marinefartøj Hvidbjørnen i Storebælt den 29.8.43 medtaget ud fra det kriterium, at mandskabet efter internering i Korsør kommer til en skole på Amager. Grundige redegørelser for kampene på de militære kaserner på Amager den 29.8.43 falder strengt taget også udenfor den afgrænsning, der må følge af bogens titel.

Hvor den generelle udvikling i modstandsbevægelsen trækkes grundigt ind i fremstillingen, er der til gengæld ikke meget om den almindelige organisationsstruktur, sociale struktur og befolkningssammensætning på Amager. Det betyder, at fremstillingen ikke lader sig anvende til komparative analyser i forbindelse med de øvrige grundige lokalfremstillinger af modstandsarbejdet, der allerede eksisterer, blandt disse en langt mere analytisk fremstilling af modstandsarbejdet på Bornholm skrevet af Jørgen H. Barfod.

I bogens titel er angivet dens tolkning af modstandsaktiviteterne på Amager, idet »oprør« kun skal forstås som oprør mod besættelsesmagten. Der er ingen sociale/politiske skillelinjer i modstandsbevægelsen ifølge Barfod. Det nationale samler alle grupperinger.

Fremstillingen er således generelt uproblematiserende og det gælder alle sider
af modstandsbevægelsens organisation og virke, herunder også med hensyn til
aktiviteterne i befrielsesdagene i maj 1945.