Jørgen H. Barfod: Flådens fødsel, Marinehistorisk Selskabs Skrift nr.22, København 1990. 232 s.

Dansk maritimhistories store gamle mand, Jørgen H. Barfod, har i sit otium sat sig for at opklare problemet om, hvornår der opstod en kongelig flåde af orlogsskibe. Det er der kommet en særdeles læseværdig og smukt publiceret afhandling ud af. De kendte kilder helt tilbage fra Dronning Margrethes tid og frem til og med Frederik I er gennemgået og systematisk støvsuget for oplysninger om orlogsskibe og flåderustninger, mens nyt er føjet til, hentet fra udlandet. Hanserecesser og britiske kilder har vist sig givtige, de sidste på grund af de tidvis nære relationer til England og Skotland.

Bogens hovedresultat er, at orlogsflådens fødsel var en århundredlang foreteelse, idet Barfod definerer sit undersøgelsesobjekt som forekomsten af en permanent bestand af kongelige krigsskibe. Imod denne definition kan intet indvendes, selv om forfatteren geråder i sproglig strid med sig selv, eftersom også de skibe, der blev udskrevet fra len og købstæder ifølge Margrethes forordning af 1396, jo uundgåeligt må siges at udgøre en flåde, omend ikke i kongelig eje. Det samme gælder de udenlandske skibe, som Øresunds behersker brutalt beslaglagde, når han havde behov for at supplere sin sømagt. I det mindste formelt var disse skibe dog ikke hans egne.

De første rigtige kongelige orlogsskibe kan konstateres under Erik af Pommern, og for så vidt vil en dansk flådelistes skib nr. 1 blive Den Store Ark fra 1414. Men en sådan liste — som bringes side 201-208 — vil aldrig blive komplet. Igen og igen må Barfod med beklagelse konstatere, at navnet på dette eller hint skib desværre ikke er nævnt. Kilderne flyder nu engang kun dråbevis, når det gælder det omhand-

lede tidsrum, hvormed ikke sagt, at bogen ikke på mange væsentlige punkter kaster nyt lys over den maritime side af Danmarks historie. Det er eksempelvis slående, så tit de danske konger stod til søs i egen, høje person. Den megen tid på havet dokumenteres ved formlen >Datum in navi nostra probe<, der samtidig godtgør, at dette var kongelige skibe. Og et >fund< er sandsynliggørelsen af, at et kalkmaleri i Udbyneder kirke er det opsigtsvækkende store Maria, som blev bygget af kong Hans og siden af Christian II så sørgeligt afhændet for en slik i Nederlandene. Trist at Barfod ikke nåede at tilføje en henvisning til Niels Probsts fortrinlige artikel med et rekonstruktionsforslag netop af dette skib - publiceret i Marinehistorisk Tidsskrift 1990 nr.2.

Med bogen om flådens fødsel skulle det nu være slut med den ensidige focusering på kong Hans og hans skibsværft i Nakskov fjord. Formuleringen er anmelderens, for forfatteren er besynderligt beskeden med at fremhæve sit hovedresultat. Men flådens tilblivelse var altså en proces, der forløb fjortenhundredtallet igennem, og i forbifarten far Holmen — at forstå som en af øerne ved hovedstaden — også tildelt en tidlig rolle. Det er ikke ringe resultater at fremvise.