George Nellemann: For Danmarks Frihed og Polens Ære. Den polsk-engelske efterretningstjeneste 1940-45. Årsskrift for Frihedsmuseets Venner 1989, 1989 109 s. ill.

Som et biprodukt af etnografiske undersøgelser over den polske landarbejderindvandring først og fremmest på Lolland har museumsinspektør George Nellemann samlet stof ind til at beskrive polske kredses virke i Danmark under den tyske besættelse. Et virke, der gav sig udslag i efterretningsvirksomhed og i organisering af flugtruter for polske flygtninge eller deserterede polske soldater, der var blevet tvangsudskrevne til den tyske hær.

I dansk besættelsestidsforskning har der hvilet et spøgelsesskær over de polske gruppers virksomhed. De har forekommet sporadisk omtalt i forskellige kilder, men omfanget af deres arbejde og om der blot var tale om løsrevne halvseriøse initiativer, er egentlig aldrig blevet klarlagt. Med Nellemanns lille bog må det nu konstateres, at disse, i hvert fald i krigens sidste periode, havde et synligt omfang, selvom det nok er for meget sagt, at det fremlagte materiale løser alle problemer. Et skridt på vejen til større klarhed er taget, og vi kan i hvert fald nu tydeligt se konturerne af den polske virksomhed.

Vi ved at de danske efterretningsofficerer havde visse kontakter til polske kredse, men at man generelt ikke var interesseret i at gå dybere ind i samarbejdet med disse. Det hele virkede noget usikkert. En af de efterretningsofficerer, som vi ved havde et vist samarbejde med polske kredse, var ritmester H.M.Lunding.

Nellemanns fremstilling antyder, at samarbejdet nok har været dybere end det normalt er kendt. Kendt er det i hvert fald, at Lunding i 1942 havde møder i den exil-polske legation i Stockholm, og netop af denne grund senere kom i vanskeligheder, idet den sekretær, der tog referat, viste sig at være tysk spion!

Nellemann inddeler den polske virksomhed i tre perioder. En polsk periode frem til efteråret 1943, hvor der stort set kun var involveret folk af polsk afstamning. En periode, som dækker året 1944, og som betegnes den polsk-danske, idet virksomheden fik tilgang af en række danske hjælpere. Endelig en periode fra begyndelsen af 1945 og indtil befrielsen, af Nellemann betegnet som den danske.

I den polske periode var initiativerne og resultaterne meget begrænsede. Først da polakken Lucjan Maslocha dukkede op i slutningen af 1943 blev virksomheden noget mere målrettet. Da denne døde i januar 1945, efter at være blevet arresteret af Gestapo, blev arbejdet overtaget af danske hjælpere, der tilsyneladende effektiviserede virksomheden betydeligt.

Nellemann fremlægger et materiale, der er interessant, men nok i videre perspektiv efterlader en række spørgsmålstegn. Det har således ikke været muligt for Nellemann at finde ud af forbindelserne mellem den polske exil-regering i London og virksomheden i Danmark, ligesom det heller ikke har været muligt at finde ud af, hvad de indhentede efterretninger er blevet anvendt til. I den danske periode er der tilsyneladende gået konkrete spørgsmål og opgaver fra London eller Stockholm til grupperne i Danmark.

Hvad var formålet med efterretningsvirksomheden i Danmark udført af polske kredse? Umiddelbart skulle man ikke tro, at exil-polakker havde interesse i at vide, hvad der lå af tyske tropper i Danmark og hvorledes disse var garnisonerede. I den polske periode synes der at være tale om det, der er blevet betegnet som »frivillig efterretningsvirksomhed«, d.v.s. en passiv modstandsform, der helt naturligt udvikler sig i et besat land. De mere eller mindre tilfældigt indsamlede efterretninger af militær værdi er blevet sendt videre i den mening, at de måtte kunne gøre gavn på en eller anden måde, således at fjenden kunne skades. Muligvis har den polske exil-regering »solgt« oplysningerne videre til britiske organisationer som SIS og lign. Vi ved, at de danske efterretningsofficerers oplysninger gik videre til den britiske organisation SOE, hvorfra de så først kom til SIS. Kan man tænke sig, at SIS har været interesseret i at animere exil-polakkerne til fortsat at få indhentet oplysninger fra Danmark som en slags check-mulighed over for de oplysninger, som man modtog gennem SOE? Under alle omstændigheder viser det materiale, som Nellemann fremlægger, at en del arbejde er blevet gjort to gange, både af danske efterretningsofficerer og af de polske eller polsk-danske grupper.

Det fremlagte materiale viser, at de polsk-danske efterretninger teknisk set var af meget høj kvalitet og udmærket kan måle sig i præcision med det materiale, der blev sendt til London af danske efterretningsofficerer, omend omfanget selvfølgelig var meget mindre.

Gennem den frivillige efterretningsvirksomhed, som ingen havde bestilt fra starten, følte danskere af polsk afstamning, at de var med til at yde modstand. Denne virksomhed karakteriseres meget godt af Nellemann (s. 23) med at »de var fuldt på det rene med, at det ikke var meget de havde kunnet gøre, men de gjorde hvad de kunne«. Hele denne virksomhed kan passende sammenfattes i devisen »For Danmarks frihed og Polens ære«, der kom til at stå på Maslochas mindesten i Ry vangen.

George Nellemann har med sin lille bog kastet lys ind i en af besættelsestidens tusmørkezoner, og han har samtidig påvist tilstedeværelsen af kilder og oplysninger, som kan blive til gavn for senere undersøgelser om den mangesidige og omfattende illegale virksomhed i Danmark 1940-45.