Christen Jürgensen Thomsen 1788 - 29 december - 1988, Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1988, Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab, København 1988, 227 s., kr. 183.-.

Med en lang række artikler fejres i dette bind den store multimuseumsmands 200 års dag. Skulle man have glemt det, var Christian Jiirgensen Thomsen den unge, praktisk uddannede handelsmand, som i 1816 blev sekretær i Oldsagskommissionen, hvad der blev indledningen til næsten 50 års virke med indflydelse på næsten alt, hvad datiden kunne fremvise af offentlige samlinger.

Alene indenfor arkæologien sikrede tredelingen af oldtiden C.J. Thomsen berømmelse og varigt ry. Hertil kom en kunstkyndighed, som satte ham i stand til at spille op til kollegaen N.L. Høyen i deres fælles varetagelse af de kongelige gallerier. Autodidakten Thomsen var endvidere en fremragende numismatiker, som slap afsted med at dyrke sit middelalderspeciale både som museumsmand og som privatsamler. Og endelig blev han grundlæggeren af verdens første etnografiske museum. Spændvidden var unægtelig utrolig.

Disse og flere aspekter af C.J. Thomsens aktiviteter er behandlet, således også holdningen - faderlig - til de fremvoksende provinsmuseer og datidens fredningsproblemer, hvor vejanlæg - stadig aktuelt - ved siden af udskiftningen var den største trussel for fortidsminder. Der er en skildring af forholdet til eleven, B.E. Hildebrand, den senere svenske rigsantikvar, kontakten til tyske numismatikere er belyst, og læseren kommer med Thomsen på studie- og indkøbstur til Italien anno 1846.

Bogen er det læsbare resultat af et C.J. Thomsen-symposium afholdt efteråret 1987, og rækken af artikler efterlader et meget fængslende, men uundgåeligt tillige flimrende indtryk, selv om fornem tilrettelæggelse og udstyr, registre og rstalsliste den godt sammen. Læseren griber nok alligevel Dansk Biografisk Leksikon for at repetere, eftersom den 200-årige festens genstand aldrig har fået sin store biografi. Det har naturligvis heller ikke været sigtet med denne udgivelse, hvoraf tillige fremgår, at Victor Hermansen i sin tid samlede stof i en årrække, men af helbredsgrunde aldrig nåede at blive færdig. Hans materiale er bevaret på Det kongelige Bibliotek, men den slags efterladte samlinger kan tragisk nok godt spærre for en frisk tilgang til så spændende et emne som landets übestridt største museumsmands liv og virke. Denne både lærde og smukke artikelsamling kunne måske virke som lidt af en murbrækker, og ad åre kan den nysgerrige læser da fa svar på spørgsmålet om, hvad C.J. Thomsen, aktiv forretningsmand helt til 1840, egentlig befattede sig med i rollen som grosserer. Han arbejdede i museers tjeneste uden løn i en årrække og var således så at sige sin egen sponsor - et interessant aspekt, ikke uden aktualitet, for hvad skulle de offentlige samlinger dog gøre uden støtte fra erhvervslivet?