Demokratische Geschichte. Jahrbuch zur Arbeiterbewegung und Demokratie in Schleswig-Holstein. Veroffentlichungen des Beirats für Geschichte der Arbeiterbewegung und Demokratie in Schleswig-Holstein, Neuer Malik Verlag, Kiel, 1986, 1987, 1988.

Den udgivende organisation er en det vesttyske socialdemokrati nærtstående organisation. Det betyder, at partiet skaffer pengene til udgivelserne - organisationenudgiver udover årbogen et meddelelsesblad og en skriftserie - men at redaktionen arbejder uafhængigt, hvilket bl.a. betyder, at ikke alle redaktionsmedlemmereller forfattere er medlemmer af partiet. I de foreliggende 3 bind har

det øjensynligt fungeret udmærket, årbogen har en funktion såvel for socialdemokratersom for venstreoppositionelle. Ganske vist skal artiklerne ikke udelukkende læses med dette partipolitiske aspekt for øje, men ved en årbog som denne, er det et væsentligt kriterium at kunne konstatere, at den redigeres åbent. Det er ligeledes væsentligt at få klarlagt, at redaktionen arbejder med videnskabelighed som kriterium.

De to første bind har bidrag fra mange områder af arbejderhistorien, mens det endnu ikke er lykkedes at få artikler om de borgerlige demokratiske bevægelser, hvad der ellers var redaktionens hensigt. Det 3. bind er et temabind i anledning af det tyske socialdemokratis 125-års-jubilæum. Bindene er ret omfangsrige- 390_5., 445 s. og 642 s. - og der har således været mulighed for at demonstrere den tilstræbte åbenhed. Det gælder forøvrigt ikke kun det politiske aspekt, men også i forhold til metoder og forfattere. Det er foreløbig lykkedes at få både akademisk uddannede og andre til at skrive for årbogen.

Årbogen koncentrerer sig naturligt om arbejderbevægelsen i Slesvig-Holsten inklusive de tidligere slesvig-holstenske områder, som nu er en del af Danmark eller af Hamborg. Men også Lybæk og de tidligere oldenburgske områder bliver behandlet. På grund af den snævre forbindelse mellem Hamborg og Slesvig- Holsten har mange artikler direkte relevans også for den hamborgske historieskrivning. Da begge disse områder - Hamborg som S-H — altid har været blandt arbejderbevægelsens højborge, har flere af artiklerne også betydning for den tyske nationalhistorie. Der er fundet et rimeligt forhold mellem lokal-, regional- og rigshistorie, og da »Demokratische Geschichte« er et af de meget fa vesttyske periodika om arbejderbevægelsen, får den naturligvis betydning udover dens regionale udgangspunkt.

I en samleanmeldelse i første bind skriver Klaus-J. Lorenzen-Schmidt, at der først i de senere år er kommet et opsving i arbejderhistorieskrivningen i S-H. Ganske vist foreligger der væsentlige afhandlinger fra tidligere tid, nævnes kunne f.eks. Heinrich Laufenbergs meget omfangsrige analyse af arbejderbevægelsen i Hamborg og omegn fra 1911 og 1931 eller H. V. Reglings Dissertation fra 1965. Alt i alt er det dog imidlertid rigtigt, at der kun findes få analyser af den s-h bevægelses udvikling som del af den almene historie og som del af den tyske arbejderbevægelses generelle udvikling. Hertil kommer at socialhistoriske indfaldsvinkleri de senere år har fået en Øget betydning og bliver brugt i denne nye publikation. Årbogen har altså også metodisk en berettigelse. Det viser sig f.eks. ved, at den har tilpasset sig en eksisterende interesse blandt et bredere publikum: årbogen er gennemillustreret (billedkvaliteten kunne dog forbedres) og fodnoteproblemeter løst ganske udmærket, således at artiklerne er letlæselige samtidig med at det er muligt at efterprøve dem. Det er af afgørende betydning for en ny forskningsgren, som arbejderbevægelsens historie jo er, at den kan kritiseres på et videnskabeligt grundlag, dvs. at den kan efterprøves af forskere med andre metodiske og politiske udgangspunkter. Når det her flere gange er fremhævet, at årbøgernes emne er arbejderbevægelsen, skal det ikke forstås for snævert. Bidragene er en god blanding af politisk og socialhistorisk historieskrivning, dels i de enkelte artikler, dels i udvalget af artiklerne. Det er foreløbig lykkedes redaktionen ansatsvis at få dækket de fleste aspekter af arbejderhistorien i århundredet fra arbejderbevægelsens start i midten af forrige århundrede til tiden op omkring 1960-70. Selvfølgelig er det langtfra nok til at skrive en samlet analyse af arbejderne og deres historie i dette tidsrum, men f.eks. er analysen af partihistorien(den

en(densocialdemokratiske især, men også den kommunistiske), de faglige og
kulturelle såvel som sportorganisationernes historie påbegyndt.

Redaktionen kunne bestræbe sig mere for at få anmeldelser til årbogen, foreløbig har der kun været nogle få i bind 2. Det er også problematisk, at man har lavet en emneårbog i forbindelse med socialdemokratiets jubilæum. Selvom det var en god anledning og muligvis har betydet, at årbogen er kommet ud til et bredere publikum, er det et problem at indsnævre mangfoldigheden så meget. Det er dog tilsyneladende ikke planlagt at fortsætte ad denne vej.