Tim Toftekær: Katyn affæren og Den Polske Eksilregering. En undersøgelse af en krigsforbrydelses konsekvenser. (Københavns Universitets Institut for Slavistik og Øststatsforskning. Rapporter 19). (København). 1989. 273_5.

Bogen er et udvidet og redigeret speciale fra 1986. Den handler ikke kun om Katyn affæren, sagen om de siden foråret 1940 ca. 15.000 savnede polakker, heraf ca.Booo officerer, og hvoraf lidt over 4000 blev fundet i 1943 som lig i Katyn, men især om de polsk-sovjetiske relationer og generelt om det polske problem under krigen mellem stormagterne. Meget af bogen handler om den engelske regerings, især udenrigsministeriets holdning til problemerne omkring Polen. Mange emner, der ligger uden for Katyntemaet behandles derfor, f.eks. den polske eksilregerings problemer, spørgsmålet om de nye grænser og de vanskelige forhandlinger om general Anders' hær i Sovjet 1941-42.

I den polske og især i den internationale forskning er dette tema ikke nyt, men på dansk foreligger ikke en tilsvarende trykt fremstilling af dette spændende omend tragiske emne. Forf. har benyttet den omfattende internationale litteratur og de trykte kildesamlinger, og han har endvidere selv undersøgt dele af Foreign Office arkivet — men uden at det dog ses, at der her er kommet afgørende nyt frem. Den udmærkede fremstilling bekræfter den internationale litteraturs redegørelse for de mangfoldige übehagelige problemer, som den polske eksilregering stod over for efter alliancen med Sovjet i juli 1941. Polakkerne befandt sig mellem storpolitikkens møllesten, hvor retfærdighed og moral blev underordnet stormagternes egne sikkerhedshensyn, hvad enten det var Sovjets, Englands eller USAs.

Der er ikke noget nyt om selve Katyn sagen, og det er formentlig heller ikke
muligt, før Sovjet løfter sløret for denne historiske hemmelighed, således som den
polske generalprokurator officielt har krævet det af den sovjetiske generalprokurator,jvf.

kurator,jvf.avisen »Gazeta Krakowska«, 13. oktober 1989. Omtalen af den engelske politik er mere præget af referater og citater end af en analyse. Det kunne her have været nyttigt, om forfatteren havde inddraget værker, der er udkommet mellem specialetidspunktet og udgivelsen, som f.eks. Martin Kitchen: British Policy towards the Soviet Union during the Second World War. New York, 1986. Det kunne have ført til overvejelser om værdien af de anførte Foreign Office citater, da W.S.Churchill ofte fulgte hverken sin udenrigsminister Edens eller især sine diplomaters og embedsmænds råd. Netop i vurderingen af forholdet til Sovjet var der meningsforskelle i den engelske ledelse, således som det også fremgår af Victor Rothwell: Britain and the Cold War, 1941-1947. London, 1981 (se f.eks. s. 88), et værk forfatteren heller ikke har brugt. Til en bedre forståelse af den amerikanske politik kunne forf. med held have brugt Richard C. Lukas: The Strange Allies, the United States and Poland, 1941-45. University of Tennessee Press, 1978.

Man kan iøvrigt stille sig det spørgsmål, om bogens akse med rimelighed burde være »Katyn affæren«, for et brud mellem Sovjet og eksilregeringen var formentlig kommet uden den sag. Sovjets grænsekrav og krav til en ændret sammensætning af den polske eksilregering havde været uantagelige, også uden et belastende Katyn-kompleks. Det kan undre, at forf. bruger en eksamensopgave fra Københavns Universitet, men ikke to specialer fra Odense Universitet, hvoraf det ene, i modsætning til forfatterens fremstilling, også er baseret på polsksproget materiale.