Helbich, Wolfgang: Kamphoefner, Walter D.; Sommer, Ulrike (Hrsg.): Briefe aus Amerika, Deutsche Auswanderer schreiben aus der Neuen Welt 1830-1930. München-C.H.Beck- 1988. 597_5.

Da Johs. V.Jensen i 1914 havde læst serien »Forvalterfarmeren og hans Hustru« i bind 2 af forfatteren Karl Larsens fire-binds Amerika-brevsamling, »De, der tog hjemmefra« bevægedes han så dybt over guvernanten fra en dansk proprietærgård, der kom til at friste en hård tilværelse med sin hadede mand på et homestead i Nebraska, at han beskrev samlingen som værende »... af overvældende virkning, må ikke alene for stedse tilintetgøre enhver drøm om ad almindelig digterisk vej at nærme sig emigranten, når virkeligheden i allerstrængeste forstand byder på så meget; men disse ukunstlede breve er nær ved helt og holdent at tage livet af enhver litterær, fiktiv metode«.

Nu opgav Johs. V.Jensen ikke forfattergerningen selv over for så kras dokumentarisme, men mente at forfattere skulle forlade realismens søgen efter at skildre givne individer til fordel for at skabe rent fiktive figurer. Han overlod så at sige gerne virkeligheden til dokumentaristerne. Den nærværende første større tyske samling af udvandrerbreve rummer vel ikke en samling, der i samme grad krænger vrangen udad i et udvandrerpars slidsomme og konfliktfyldte liv, eller lader os komme tæt på barnefødslers gru når de hænder i isolation i en bræddehytte på prærien. Det store flertal af de tyske brevskrivere var mænd! Men samlingerne er alligevel, med udgivernes ord, kilder til »historien set fra bunden«. Og rigtignok ikke kun kilder til udvandreres tilpasningsprocess i USA, men også nøgler til de fattige og lidet artikulerede gruppers verdenssyn og mentalitet.

Samlingen føjer sig ind i en snart lang række af nationale udvandrerbrevsamlinger.Den

linger.Denellers grundige introduktion har dog glemt de danske. Her var ovennævnte Karl Larsen ikke så lidt af en pioner, omend hans beskæringer og kommentarer til brevene måske ikke vil tilfredsstille historikernes metodiske krav. Udgangspunktet er et af adskillige tyske forskningsprojekter, der fulgte i kølvandetpå 200-året for USA's uafhængighedserklæring. Ved Bochums universitet indsamledes til et projekt om udvandrerbrevet som kilde over 5.000 breve, hvoraf de tre udgivere har udvalgt tyve samlinger, skrevet af udvandrere uden højere uddannelse - kun to har gået i gymnasiet — og som dækker et længere tidsforløb. Med stor, men ikke overdreven grundighed er udvandrernes baggrund søgt belyst, og deres skæbne følges så vidt muligt lige til de fandt graven i Amerikas jord. En enkelt farmer led dog den triste skæbne at dø netop som han skulle hanke op i sin bagage og forlade Atlanterhavsdamperen i Hamburg. Efter 41 år i Amerika, skulle den 67-årige for første gang gense sit gamle fædreland.

Bogens opdeling i tre hovedafsnit - farmere, arbejdere og tjenestepiger - minder, ligesom adskillige andre træk, om Charlotte Ericksons dispositioner i hendes banebrydende brevudgave »Invisible Immigrants« fra 1972, og udgiverne vedkender sig da også åbent en sådan gæld, og fravælger fornuftigvis den førhen gængse metode at udvælge enkelte eller få løse breve til at belyse forskellige temaer i vandringsprocessen.

Principielt mener udgiverne, at læserne selv bør drage deres konklusioner hvad angår motiverne til brevvekslingen. De fremhæver dog nogle dominerende emnekredse: Familie og venner på begge sider af Atlanten spiller naturligvis en vigtig rolle - der er lange passager, hvor udvandrerne sammenligner arbejde, indtægt, priser, kost, og fritid i Amerikas favør. Forholdet til det amerikanske samfundsliv og politiske verden er distanceret og mest hæftet ved det som afviger fra tyske normer. Kun præsidentvalg, krige og tyskfjendtlighed bemærkes. Selv socialistisk indstillede udv. følte en sympati for Tysklands sag under 1. Verdenskrig, selvom de kunne forsikre at de følte sig amerikanske »von Kopf bis zu Fuss«. Det tysk-etniske kirke- og foreningsliv fremstår ikke som noget væsentligt — snarere lever udv. i en lukket familie- og vennekreds. Her er Charlotte Erickson mere kontant i sin tolkning. Udvandrere skrev breve for: 1: At arrangere andre familiemedlemmers udvandring, - 2: For at få økonomisk hjælp hjemmefra, - og 3: For at berette om sig selv og holde kontakten hjemad ved lige. Erickson mener, at udvandrerne kun sjældent søgte at lokke familiemedlemmer til Amerika, kun at hjælpe dem. Måske det var tilfældet i England og Skotland, men for Danmarks vedkommende må man nok være uenig. Men principielt kommer motiverne, med alle variationer, ned til disse tre basale punkter.

Det vil føre for vidt at referere videre af indholdet, så lad det blot være sagt, at brevserierne er fascinerende læsning og sætter samlingen blandt de bedste af sin art. Man slås dog af den store lighed i forskellige nationers breve fra Amerika. Det lidt kejtede sprog, de stereotype hilsner hjem, den let overvældende begejstring, og de mange forsøg på at forsikre sig selv og familien om fordelene ved at være i Amerika er fælles for overordentlig mange samlinger.