Urban Herlitz: Restadtegen i Världsekonomien. Lokale studier av befolkningstilväxt, jordbruksproduktion och fordelning i Västsverige 1800-1860. Meddelanden från Ekonomisk-Historiska Institutionen vid Goteborgs Universitet 58, Goteborg 1988. 296 s.

Restadtegen er et lille sted i Vestsverige, nærmere bestemt i Kynnefjell i Krokstad
sogn, Bohus lån, ikke langt fra den norske grænse. Stedet omtales blot én gang i
Urban Herlitz doktorafhandling og kun som en illustrering af det enorme slid,

hvormed svenske bønder »uppbrutit och odlad den mest olåndiga och stenbundnemark« og dermed bidrog til skabelsen af det moderne svenske industrisamfund.Bogens titel afspejler spændvidden i afhandlingen, som i sin kerne er en undersøgelse af befolknings- og produktionsvilkårene i landbruget i to udvalgte sogne: Krokstad og Foss.

De to sogne var begge udprægede landbrugsområder, Foss havde en del større gårde, mens Krokstad overvejende bestod af smålandbrug. Begge steder voksede befolkningen, især i perioderne 1817-36 og 1843-60; men hvor Foss fortsatte sin udvikling og med tiden fik et handelscenter og en vis industriel aktivitet, især tømmervirksomhed, vendte befolkningsudviklingen i Krokstad efter 1870, da udvandrings bølgen satte ind. Gennem en række demografiske undersøgelser påvises det, at det især var den faldende børnedødelighed, der fik befolkningerne til at vokse. Når væksten var størst i Krokstad, skyldtes det en større gteskabsfrekvens, atter førte til en større generel fertilitet. Også husstandssammensætningen ændredes. Især hos gårdmandsfamilierne steg ikke blot antallet af børn, men også af voksne, hvilket Herlitz forklarer som et resultat af det øgede arbejdskraftsbehov i landbruget hen imod 1850. Gårdens jord tilliggende var naturligvis en afgørende faktor, men undersøgelsen viser, at også husstandsoverhovedets alder spillede ind. Med befolkningsstigningen blev det iøvrigt vanskeligere at etablere sig, andelen af ugifte steg. For gårde med mindre behov for arbejdskraft konstateres en tilbøjelighed til at beskæftige piger — de kunne bruges både ude og inde!

På grundlag af udskiftningskort, præste- og lensmandsindberetninger samt skifter (i Krokstad) undersøges nyopdyrkningens omfang og kornproduktionens størrelse. Kornproduktionen, fortrinsvis havre, mere end fordobledes i årene 1800-1830. Derefter fladede væksten ud og ophørte efter 1850. I stedet vandt nye afgrøder indpas og alternative næringsveje, bl.a. i byerne, blev mulige. Forfatteren gør meget ud af at opgøre kornproduktionens omfang og værdi, både i priser og næringsværdi. En svaghed ved undersøgelsen er dog, at værdien af skove og kreaturhold ikke indgår, men skønsmæssigt er ansat til ca. 30% af den samlede jordbrugsproduktion. Da der for Kroksteds vedkommende foreligger detaljeret kildemateriale, der muliggør en minutiøs gennemgang af samtlige familier i 1837, kan Herlitz med flere statistiske opgørelsesmetoder påvise, at der med den øgede dyrkning opstod en større ulighed blandt bønderne. Det vigtigste resultat af undersøgelsen er dog, at 3A af de 369 familier havde en vis overskudsproduktion, omend for de fleste ikke særlig stor. Den sidste lA lå tæt ved, i perioder endda under, eksistensminimumsgrænsen, der er sat til 2800 kcal./person. De dårligste 10% kunne simpelthen ikke leve af deres landbrug, men måtte - sammen med de der periodevis havde problemer - ernære sig ved supplerende arbejde, evt. uden for landbruget.

Afhandlingen er først og fremmest kvantitativ. Det er tal, tabeller og figurer læseren præsenteres for, ikke mange mennesker. Forfatteren har ønsket at sætte sin undersøgelse ind i en rigshistorisk sammenhæng, men i et særskilt kapitel forklarer han, hvorfor dette netop ikke kan lade sig gøre, når det drejer sig om økonomisk og social historie. Alligevel kan undersøgelsens empiri bruges til at dokumentere den akkumulation, der skete i Sverige i 1800-tallets første halvdel, og som sammen med den internationale påvirkning, især via Goteborg, skabte baggrunden for det industrielle gennembrud, som også forfatteren sætter til o. 1870.

Med sin afhandling har Urban Herlitz endvidere ønsket at yde et bidrag til den almindelige udviklingsteoretiske debat omkring et lands overgang fra en samfundsformation til en anden, og bogen indledes derfor med et par kapitler, der gennemgår nogle af de mere toneangivende teorier (bl.a. af Rostow, Bairoch og Pollard). Kapitlerne er absolut læseværdige og demonstrerer forfatterens belæsthed, men det forekommer anmelderen vanskeligt at se forbindelsen til undersøgelsens kerneområder.

Bedømt som helhed er afhandlingen særdeles velskreven; dybdeborende i sogneundersøgelserne, perspektiverende i den brede økonomiske historie. Bogen kan derfor anbefales til alle, der beskæftiger sig med lignende emner: som inspiration til lokalhistoriske studier og/eller den udviklingsteoretiske debat. Forfatterens lejlighedsvise trang til at bruge sin statistiske viden og metode bør ikke afskrække den interesserede læser fra at forbinde Restadtegen med Vårldsekonomien!