Arkivalier vedrørende Københavns tekniske styrelser til ca. 1858 i Københavns Stadsarkiv, Arkivfortegnelse, Københavns Stadsarkiv 1989, 185 s., kr. 40.-.

Arkivernes mange registraturudgivelser får næppe altid den opmærksomhed, som
de egentlig fortjener, slet ikke, når man tager nytteværdien i betragtning. De
fleste arkivbrugere kender antagelig den konfuse lammelse ved at stå uforberedt

foran magasinernes uigennemskuelige mangfoldighed og vil vide at værdsætte muligheden for hjemmefra at kunne slå ned på lige præcis de pakker og bind, der nødvendigvis må efterses. Registraturstrømmen har glædeligvis været stor igennemde seneste år, hvad til gengæld gør situationen uoverskuelig. Det burde en behjertet sjæl ved lejlighed gøre noget ved.

Den foreliggende udgivelse drejer sig om de talrige kommissioner og styrelser, der i mere eller mindre tæt samarbejde med magistraten tog vare på hovedstadens brolægning, renovation, belysning, justervæsen, vandforsyning, brandvæsen, byggesagers behandling og byplanlægning, hvortil knytter sig rækker af regnskaber og skattemandtal. Registraturen er således et supplement til de tidligere trykte om »Københavns magistrats arkiv 1275-1805« og »Københavns magistrats sekretariats arkiver 1805-57« - og omvendt er blandt andet relevante grupper af sagligt ordnede sager herfra hentet ind i denne oversigt. Brugeren undgår således at skulle springe fra registratur til registratur for at få sit emne dækket. Men serviceniveauet er højere end som så. De små administrationshistoriske indledninger rummer også henvisninger til arkivalier, der af en eller anden grund befinder sig i Rigsarkivet, og endelig - sjældent set - får man klar besked om, at arkivet efter denne eller hin kommission ikke er bevaret.

Det går derfor efterhånden op for læseren, at en registratur som denne er udarbejdet med meget kyndig hånd og derfor ligger på et ganske andet niveau end den blotte pakke- og protokolfortegnelse. Der er tale om »springvand« og ikke »pumpevand« - for nu at gøre brug af et ordpar, hvis gode, gamle betydning bliver klar hen ad vejen, hvor brolægningen, når man kommer til Kongens Nytorv, især synes at have givet problemer. Man forundres over, hvad en »lygtekonkurrence« mon kan have været for et fænomen, og fristes til at kaste sig over brandinkvisitionsprotokollerne fra 1864-69, der om hver eneste bygning fortæller andet og mere end antallet af brandspande.

Folk i meget forskelligt ærinde lettes nu adgangen til mere viden om mennesker, erhverv og bygninger i hovedstaden i ældre tid. Men man ærgrer sig over den »xerografiske« mangfoldiggørelse uden ISBN-nummer. Det letter ikke vejen til de biblioteker, hvor sådan en udgivelse bør stå. Og illustrationerne er spændende men! Et eller andet sted er man for fedtede. Mange flere illustrationer i ordentligt tryk ville medvirke til at give en registraturudgivelse som denne den opmærksomhed, som den egentlig fortjener.