Henrik Skov Kristensen, Claus Kofoed og Frank Weber: Vestallierede luftangreb i Danmark under 2. verdenskrig I-II. Aarhus, Universitetsforlaget. 1988. 861 s., ill. og kort. 598 kr.

I det meget beskedne omfang besættelseslitteraturen overhovedet behandler den allierede luftkrig imod Danmark - og det er mest sket lokalt - har det været den almindelige mening at denne ytrede sig ganske marginalt. Ser vi bort fra en håndfuld spektakulære tilfælde som f.eks. angrebene på Ålborg flyveplads i 1940, mod Århus havn i 1942, mod B & W et par gange i 1942 og 43, og imod Gestapohovedkvartererne i 1944/45 har det hidtil været god latin at Danmarks speciel relationship med England som fredsbesat og proallieret nation beskyttede os imod ødelæggelser fra luften, og at de bomber der faktisk kom ned skyldtes nødkastninger eller fejltagelser under luftflådernes vej til og fra Tyskland. Vi har også lært at sabotørerne gjorde bombardementer overflødige. Det skrev den illegale presse — og eftertiden har skrevet af efter den.

Men nu har de tre århusianske historikere Henrik Skov Kristensen, Claus Kofoed og Frank Weber punkteret disse forestillinger som rene myter: Vi var krigen igennem udsat for en lang række nøje planlagte strategiske og taktiske luftangreb - kulminerende en måned før freden, i april 1945, da 700 amerikanske flyvende fæstninger med 600 eskortejagere var på vej for at bombe de danske flyvepladser, herunder Kastrup — men måtte vende om pga. dårligt vejr! Rigtig nok lå der restriktioner på togterne til en venligsindet nation - men kolliderede de

med krigens nærmeste krav sejrede de sidste. Der fandtes ingen sentimentalitet i luften hverken overfor fjender eller venner - det viste Dresden og Hiroshima, og det viste sønderbombningen af Vesteuropa før invasionen. Danmark var i så henseende ikke bedre stillet end andre besatte lande. Og når ødelæggelserne blev mindre skyldtes det alene det forhold, at vi var af mindre betydning - og derfor ikke værd var at ofre de store ressourcer på. At modstandsbevægelsens sabotage skulle have haft en bremsende virkning har de tre forfattere intetsteds fundet dokumenteret. Det ville også have været uforståeligt al den stund vi ved, at sabotagen ikke kunne forhindre RAF i at bombe allierede nationer som Holland og Norge - til trods for eksilregeringernes protester.

Vestallierede luftangreb udspringer af et gruppespeciale ved Århus Universitet, men i den publicerede form er det Henrik Skov Kristensen der tager det store slæb, både kvantitativt og kvalitativt. Undersøgelsen bygger på hidtil übenyttede kilder i de engelske arkiver, først og fremmest RAF's såkaldte Operation Record Books, men suppleret med dansk og tysk materiale — en helt nødvendig korrektion når det gælder bombemål og skader, for flybesætningerne vurderede altid vildt optimistisk, og i de første år røg bomberne som oftest ved siden af. Først behandles rammerne for luftkrigen, den generelle luftstrategi, med dens taktiske og tekniske hurdler, de involverede instanser og deres ressourcer og styrkemål - og derpå får vi hovedstykket, en minutiøs gennemgang af de enkelte operationer. (Om undersøgelsen tilstræber at være udtømmende for alle angreb - fremgår ikke). Der berettes om fejlbombardementerne før den 9. april 1940, om angrebene på flyvepladser, industrier og benzinlagre - der bedømmes som ret ineffektive, og mod skibe og fiskerbåde. Et stort kapitel behandler mineringen fra luften - der havde større succes, og endelig får vi en bred fremstilling af kommunikationskrigen imod jernbaner og rullende materiel. Det taktiske mål var her at sprede det tyske jagerforsvar - og det lykkedes, mener forfatterne. Men her som når det gælder andre vurderinger af den tyske side savner man stærkt de ødelagte Luftwaffearkiver. Undersøgelsen afsluttes med en detaljeret gennemgang af angrebene på Århus Universitet, på Shell-huset og på Husmandsskolen — der tør kaldes definitive. Og det hele er gennemillustreret med et overvældende antal nye og ukendte fotos.

Det store værk vil være en guldgrube for flyenthusiaster og militærhistorikere — og en nyttig opslagsbog i lokaliteten, hvor man nu kan anskue nedslag og ødelæggelser i et større perspektiv. For besættelseshistorikere der som anmelderenikke er specielt interesseret i luftkrig og flyvemaskiner kan læsningen af de mange detaljer blive en nok så slidsom affære. Men med tålmod kan der sankes flere iagttagelser op der perspektiverer besættelsesforhold mere generelt: Det gælder den engelske politik overfor Danmark før 9.4.40 - og propagandaen i 1941. Det gælder dokumentationen af et SIS-efterretningsnet ved siden af SOE's, med væsentlige betragtninger over forholdet mellem efterretningerne fra Danmarkog RAF's dispositioner - hvor man deler forfatternes beklagelse over ikke at have faet uindskrænket adgang til det såkaldte »Stockholmarkiv«. Vi får også den luftstrategiske baggrund for SOE's pres på efterretningsofficererne i efteråret 1942, og vi præsenteres for de engelske synspunkter på den økonomiske kollaboration.Analysen af beslutningsprocesserne bag angrebene på Gestapohovedkvarterernei 1944/45 viser hvor trængte modstandsorganisationerne var, og kaster lys tilbage på det tyske politis effektivitet. Et særligt ambitiøst kapitel behandler baggrunden for angrebet på B & W i januar 1943 - med et klart

dementi af at bombardementet kan ses som et bestillingsarbejde af Ebbe Munck. Derimod forekommer de mere vidtgående slutninger om bombardementets betydning for udviklingen af den engelske politik og for stemningen generelt mindre overbevisende.