Anders Monrad Møller: Pibemagerne i Stubbekøbing - et mikrostudie i dansk 1700-tals historie. Museet Falsters Minder. Forlaget Falcon, 1985. 103 s. Ill., 2 kort. 70 kr.

Kridtpiber blev i 1700-årene forbrugt i hundredtusindvis. De var sarte og ret billige. Gik en pibe i stykker, kunne en ny anskaffes uden større udgifter. Kridtpiber er derfor mest bevaret i brudstykker. De dukker op i udgravninger i gamle bydele, og de ses i museernes magasiner og montrer. Her ligger de ofte som løsrevne antikviteter. De sættes måske ind i et stilistisk og kronologisk udviklingsskema. Derimod er det undtagelsen, at der gøres forsøg på at sætte dem ind i en produktions- og handelshistorisk sammenhæng. Forklaringen ligger lige for: En sådan præsentation forudsætter på én gang viden om piberne som fysiske genstande og samtidig fremdragning af de oplysninger, som kan hentes ved en gennempløjning af en bred vifte af utrykte kilder i arkiverne. En så bred viden og arbejdsform er blot sjælden hos museumsfolk og historikere. I museerne dyrker man genstande, og hos historikerne de skriftlige kilder. Få forener begge genrer.

Bogen om pibemagerne i Stubbekøbing er en af de få undtagelser, som forener arkivundersøgelser med genstandsforskning. På grundlag af toldregnskaber og et alsidigt udsnit af kilder i landsarkiverne - kirkebøger, tingbøger, skøde- og panteprotokoller, skifteprotokoller, skattelister, byregnskaber m.v. — berettes om tre generationer af pibemagere i Stubbekøbing.

Christian Pedersen Smidt startede i 1727 og klarede sig i de første år kun mådeligt. Men fra o. 1749 kom lovgivningen ham til hjælp. Indførelse af øget toldbeskyttelse og delvist importstop for udenlandske piber gav afsætningen et skub fremad. Bogen fremlægger tal, som dokumenterer de billige Stubbekøbingpibers afsætning til det meste af Danmark og til Norge, ja helt til Færøerne og Grønland. Næste generation i faget nød godt af den stabile kundekreds. I tredje generation sidst i århundredet indtrådte stagnationen. Personlige forhold spillede ind. Men særlig afgørende var, at afsætningen svandt ind som følge af den mindskede toldbeskyttelse efter toldloven af 1797 og de større merskumspibers fremmarch.

Bogen giver således et godt indtryk af Stubbekøbing-pibemagernes virksomhed
og omsætning, alt set i lyset af de lokale forhold og af de handelsmæssige

muligheder og lovgivningen i verden uden for byvolden. Oplysningerne bruges også til at kaste nyt lys over de bevarede rester af kridtpiber fra Stubbekøbing. Endelig tegnes et billede af håndværkernes plads i det lille bysamfund. Det er et solidt stykke lokal- og personhistorie.

Og samtidig meget mere end det. Den charmerende bogs måske største værdi ligger nok på det metodiske og eksemplariske plan. Den viser, hvor meget man kan opnå ved en systematisk udnyttelse af kilder, som ellers mest benyttes til mere snævre slægtshistoriske studier. Her har finkæmningen af de mange kilder i landsarkivernes byarkiver suppleret med toldregnskaberne givet et fint bidrag til dansk handels-, håndværks- og industrihistorie. Teksten virker næsten som en opfordring til at gå i gang med kilderne. Når de rummer så meget om nogle hidtil ret ukendte pibemagere i Stubbekøbing, hvad er der så ikke at hente om andre erhvervsgrupper overalt i landet? Her er der inspiration og næsten kildehenvisninger at hente, og det demonstreres, hvordan lokal- og rigshistorien kan gå op i en højere enhed. Bogen viser det »uendeligt små« i fint samspil med det »uendeligt store«.