Gunnar Broberg, Harald Runblom & Mattias Tyden (red.): Judiskt liv i Norden, Acta Universitatis Upsaliensis, Studia Multiethnica Upsaliensia 6, Uppsala 1988. 361 s. Ill.. 205 SEK.

Det er en oplagt god idé at udgive en bog om jødiske forhold i Danmark, Norge,
Sverige og Finland gennem de sidste 300 år, hvilket det velbesøgte symposium på
Uppsala Universitet i oktober 1986, som danner udgangspunkt for bogen, også

vidnede om. Der er i Norden mange mennesker, der forsker i eller skriver om jødisk historie og kultur, og det er karakteristisk, at deres årsager til at arbejde med emnet, deres tilgange til det, og deres uddannelser er vidt forskellige. Bogens 19 symposiebidrag afspejler denne forskelligartethed, hvad der i sagens natur giver den et uensartet præg. Alligevel er bogen gedigen, grundig og samtidig forholdsvis letlæst og tilgængelig for de mange, der interesseret i emnet. Redaktørerne har endvidere skabt et helhedspræg gennem korte resuméer på engelsk efter hver artikel, og de har sikret sig en del gode illustrationer. Det havde været en stor hjælp, hvis bogen også havde været forsynet med indices, og især et navneindex savnes meget.

Den manglende koordinering af artiklerne ses stærkest i de fire indledende oversigter over jødernes historie i Skandinavien, hvor forfatterne tydeligvis har hver deres interesser og lægger vægt på forskellige historiske perioder. Sven Tågils bidrag om de svenske jøder er (lidt for) kort og uden detaljer, men interessant derved, at det konsekvent anlægger et minoritetsforskningsperspektiv. Merete Christensen, som dækker de danske jøders historie, skal roses for at have tilføjet en fin oversigt over dansk forskning om jødiske emner. I sin historiske fremstilling har hun lagt en uforholdsmæssig stor vægt på nyere tid uden dog at levne megen plads til jødernes forhold under besættelsen. Dette emne fylder til gengæld en betragtelig del af Oskar Mendelsohns redegørelse for jødiske forhold i Norge siden midten af det 19. århundrede. Endelig har Tapani Harviainen smukt redegjort for de finske jøder, hvoraf langt hovedparten stammer fra pensionerede russisk-jødiske soldater, som i løbet af anden halvdel af det 19. århundrede fik tilladelse til at blive med deres familier i Finland efter endt garnisonstjeneste der. Der har ikke været megen forskning om de finske jøder, men Harviainen har gennemgået politiarkiverne i Helsinki og har derved tilført forskningsområdet nyt stof. De historiske oversigter suppleres i øvrigt fortræffeligt af Per B. Katz fremstilling af de første jøder i Danmark og dermed i Norden.

Resten af bogen omhandler aspekter af forholdet mellem en minoritet og de fire forskellige majoritetssamfund, som den er en del af. Tre forfattere behandler antisemitisme, og det mest spændende bidrag kommer fra Lena Johannesson, der som noget nyt diskuterer graden og typen af svensk antisemitisme 1845-1860 ud fra karikaturtegninger i tre indflydelsesrige svenske aviser.

Der er flere gode artikler om demografiske aspekter, og den eneste engelsksprogede artikel i samlingen må fremhæves i denne forbindelse. Joseph Zitomersky har fremdraget meget nyt materiale til en demografisk og socio-økonomisk analyse af den jødiske befolkning i Sverige i perioden 1780-1980. Kvantitative data indgår også i Julian Ilickis arbejde, der omhandler resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse af identitetsændringer blandt de polsk-jødiske immigranter, der er født mellem 1935 og 1962, og som flygtede til Sverige i perioden 1968-1972. Et af resultaterne af undersøgelsen er, at de polske jøder generelt kom til at føle sig mindre polske og mere jødiske, idet en del af dem efter kontakten med de svensk-jødiske samfund søgte tilbage til deres jødiske rødder. Der er dog bemærkelsesværdige lokale afvigelser fra dette mønster.

Samtidig med symposiet viste Uppsala Universitetsbibliotek en lille fin udstilling om jødisk liv i Sverige. Torgny T. Segerstedt åbnede udstillingen med nogle betragtninger, der er publiceret i bogen, og som handler om den dobbelte loyalitet, der skabte mulighederne for, at nordiske jøder satte nationale traditionerind i internationale sammenhænge. Ikke mindst fra 1880'erne og frem har

jøder markeret sig stærkt i Norden inden for kunst, videnskab, politik og
erhvervsliv.

Svenske jøders bidrag til kulturlivet omkring århundredskiftet analyseres af Gunnar Broberg. Gennem billed- og tekstanalyse viser han spændingerne mellem det svenske og det jødiske og mellem det svensk-jødiske og det internationalt jødiske. Han understreger det som et paradoks, at jødiske bidrag til bl.a. svensk litteraturhistorie i dag opfattes som noget af det mest klassisk svenske, og at disse bidrag medvirkede til at gøre de nationalistiske svenskere endnu mere svenske. Svenske jøder mente også selv, at det var deres opgave at højne det kulturelle stade; de skulle med Ernst Josephsons ord »båra den europeiska kulturens vatten till vår mor, till vart land«.

Kristian Hvidt har skrevet en vigtig, men sine steder måske lidt for hurtig, artikel om brødrene Brandes' opfattelse af deres jødiske herkomst. Hvidt har for nyligt været kildematerialet igennem i forbindelse med sin bog om Edvard Brandes {Edvard Brandes. Portræt af en radikal blæksprutte. Gyldendal 1987), og dette i kombination med hans gode intuitive indsigt, bærer frugt, som for eksempel når han diskuterer, hvorledes Georg Brandes både fornægter og praler af det jødiske, eller når han viser, hvorledes brødrenes chokerende synspunkter i øvrigt var præget af deres jødiske baggrund.

Det er dog ikke kun jødisk elitekultur, der behandles i bogen. Bent Bliidnikows artikel om de østeuropæiske jøder i København 1904-1920 opsummerer glimrende de forhold, han beskrev i sin bog om samme emne (Immigranter. Østeruopæiske jøder i København 1904-1920. Borgen 1986). Her redegør han for politiske, økonomiske og kulturelle forhold blandt østjøderne selv, deres relation til den danske menighed og til det danske storsamfund.

Judiskt liv i Norden er interessant for både historikere og minoritetsforskere, og den lover godt for den fortsatte udforskning af jødiske forhold i Norden. Der er ikke arbejdet nær nok med dette forskningsområde, men det ser ud til, at der for øjeblikket er en gruppe, der er interesseret. Med en kraftigere redaktionel indsats i form af en bedre koordinering mellem bidragene og måske yderligere en fællesnævner i form af tid eller tema, skulle det kunne lade sig gøre at opnå en egentlig tværfaglighed i en forhåbentlig kommende antologi.