John W. Baldwin: The Government of Philip Augustus: Foundations of French Royal Power in the Middle Ages. Berkeley - Los Angeles - London, University of California Press, 1986. xxi, 611 sider, ill. 50$.

Professor Baldwin fremlægger i denne bog resultaterne af mere end 10 års arbejde, der også omfatter udgivelsen af Philippe Auguste's tre registre i serien Recueil des historiens de la France. Det kunne have været fristende at behandle Philippe Auguste's regering under ét; men forf. harmed rette valgt at opdele den lange periode i fire mindre: 1179-90, da den unge konge lærte at administrere og konsoliderede det fra Louis VII overtagne regeringsapparat; 1190-1204, som er den afgørende periode karakteriseret af gennemgribende ændringer i regeringens struktur; tiden 1204-1214 fra erhvervelsen af Normandiet til sejren ved Bouvines hvor regeringsapparatets - ikke mindst finansstyrelsens - effektivitet blev sat på prøve; de sidste ni år til kongens død i 1223, der ikke bragte afgørende administrative fornyelser. For hver af de fire underperioder indledes fremstillingen med et kapitel om de vigtigste begivenheder i perioden som baggrund, hvilket giver læseren mulighed for bedre at forstå årsagerne til reformer og vilkårene for deres gennemførelse.

Det er velkendt, at uden for Middelhavsområdet er den engelske administrationden, der har efterladt det største arkivmateriale og det, der rækker længst tilbage i tiden. Ældre forskning antog, at reformerne i fransk forvaltning omkring 1200 skyldtes inspirationen fra Normandiet, hvis institutioner man lærte at kende efter erobringen i 1204. Professor Baldwin viser i sin bog, at mange reformer er ældre end 1204 og således ikke direkte går tilbage til fremmede forbilleder. Det bør dog understreges - som forf. også gør det - at flere regeringer i løbet af det 12. årh. dels oprettede centrale arkiver, dels udarbejdede lister, kataloger og lignende håndbøger til brug for forvaltningen. Regnskabskontorer kendes siden 1110-20 i England, siden 1150'erne i Barcelona, siden 1187 i Flandern, medens et sådant i Frankrig først oprettes i 1190. Centrale arkiver skabes 1177-78 i Barcelona og 1194 i Frankrig, hvilket formentlig er tidligere end i England eller ved kurien. Hvad forvaltningshåndbøger angår, var England derimod tidligt fremme med Dialogue of the Exchequer (1179), Little Black Book of the Exchequer (1206) og den reviderede udgave deraf Red Book of the Exchequer (mellem 1212 og

1230); pavestolens Liber Censuum er fra 1192, medens Philippe Auguste's ældste register udarbejdedes 1204-05. Det benyttedes med tilføjelser indtil 1212, da dets indhold blev afskrevet i systematisk form, det var i brug til sommeren 1220. Da var også det andet register blevet for uoverskueligt, og et tredie blev udarbejdet ved afskrift og systematisering af det foregående registers indhold. Philippe Auguste's registre adskiller sig dog indholdsmæssigt fra beslægtede håndbøger som Dialogue of the Exchequer eller den danske Kong Valdemars Jordebog (1231 og følgende) ved at omfatte kopier af det kongelige kancellis udgående korrespondanceved siden af indtægtslister 0.1., som man normalt ikke vil finde i brevbøger.

Forfatterens fremstilling er meget detailleret, hvilket med et så omfattende og alligevel ufuldstændigt kildemateriale kun er en dyd. Læseren føler sig tryg ved bogen, for man mærker, at der ikke siges mere end forf. kan dokumentere. Det er vigtigt, at kongeideologien medtages; den hører jo naturligt til styreformen, men overses alt for ofte i administrationshistoriske studier. Det er også overordentligt værdifuldt at få så meget at vide om kongens personlighed, som kilderne tillader at sige; han var jo ikke kun en topfigur uden indflydelse. Prof. Baldwin gør det således sandsynligt, at kongens adfærd over for sin anden dronning, Ingeborg af Danmark, delvis kan forklares ved ødelagte nerver som følge af en sygdom (»la suette«, svedfeber), som han synes at have pådraget sig i Orienten (p.357-8).

Diskussion af detailler i et så omfattende arbejde er af pladshensyn umulig; den eneste indvending af nogen betydning er fraværet af en egentlig konklusion. Dette ændrer dog ikke den kendsgerning, at prof. Baldwins bog i lang tid vil være standardværket om fransk administration i årtierne omkring 1200 og et selvfølgeligt opslagsværk for dem, der undersøger forvaltningen i andre lande i samme periode. Det er sjældent og ærefuldt, at en udenlandsk forsker i den grad bliver accepteret af landets egne historikere, at han i samarbejde med dem udgiver en så central kildegruppe som Philippe Auguste's registre; den foreliggende bog viser, at æren er fuldt fortjent.