Festskrift til Olaf Olsen på 60-årsdagen den 7. juni 1988. Red. af Aage Andersen, Troels Dahlerup, Ulla Lund Hansen, Jørgen Steen Jensen, Niels Knud Liebgott. Viborg, Det Kongelige Nordiske Oldskriftsselskab, 1988. 3345. Ill. 300kr. Hikuin 14. 30 artikler til Olaf Olsen på 60 årsdagen 7. juni 1988. Red. af Lene Larsen, Erik Levin Nielsen, Else Roesdahl, Ole Schiørring, Jens Vellev. Viborg, 1988. 3595. Ill. 150kr.

Adskillige velmeriterede historikere har i de senere år fået deres festskrift. Selv om det på denne baggrund ikke kunne undre, at landets rigsantikvar skulle fejres på 60-års dagen med fagfællers videnskabelige bidrag, er det dog et klart bevis på Olaf Olsens vidtrækkende betydning for dansk forskning, at hele to separate festskrifter hylder ham.

De to skrifter med ialt 58 bidrag tegner flere sider af hans virke. Særnummeret af Hikuin (i det flg. forkortet H) viser læreren; her skriver de elever, der udklækkedes på faget middelalderarkæologi, da han var professor. Oldskriftsselskabets statelige bind vidner om samarbejde med danske og udenlandske kolleger samt om det virke, der finder sted på Nationalmuseet under rigsantikvarens ledelse.

Med en grov tilsidesættelse af de forfattere, der behandler historiografi,
museumshistorie og fænomener fra oldtid og nyere tid, skal der i det følgende

fokuseres på den periode, hvor jubilarens hjerte vel trods alt ligger: middelalderen.Et vidnesbyrd om vore landsmænd i det fremmede giver A.N.Jaubert i en artikel (H), der beskriver de arkæologiske undersøgelser af et forsvarsanlæg i Bretagne, Camp de Péran. Det synes ødelagt i 900-tallet, sandsynligvis under stridighederne mellem vikinger og bretoner. 1000-tallets Danmarks belyses af flere artikler. Grundigt og spændende indfører C.J.Becker i århundredets danske numismatik, hvor forskningen i de seneste år har taget syvmileskridt af største betydning også for den politiske historie. O.Crumlin-Pedersen diskuterer ud fra Skuldelev-5 skibet variationerne i fartøjsstørrelse i den danske ledingsflåde. H.Krongaard Kristensens udgravningsberetning fra Viborg Søndersø (H) fremlægger materiale, der differentierer billedet af det tidligste danske bysamfund.Der er grund til at glæde sig til den endelige publikation og mulige fortsættelse af disse undersøgelser. To forfattere supplerer hinanden med hensyn til vendernes stilling i 1000-1100-tallets Danmark. M.Andersen (H) behandler 10 vendiske knivskedebeslag fundet i Roskildeområdet og finder det rimeligt at antage, at de stammer fra vendere i Danmark, som har medbragt deres knive med tilhørende skeder, formentlig som fredelige handelsfolk. M.Watt fremlæggeret stort nyt materiale til Bornholms bebyggelseshistorie mellem vikingetid og tidlig middelalder, som bl.a. viser de tætte kontakter til de slaviske folk. Watt antyder således, at indførslen af drejekværnen her skal sættes i forbindelse med vendisk kulturindflydelse.

Danmark i forhold til udlandet i 11-1200-tallet belyses på flere planer. K.Hørby skildrer Valdemarernes korstogsstat i dens binding til den pavelige korstogspolitik. P. Sawyer analyserer den såkaldte »Landamæri I«, en overenskomst, der fastsætter grænsen mellem Danmark og Sverige, og foreslår, at den er affattet 1200/50, måske på det kongelige gods Grimetun ved Varberg, for at dokumentere danske krav på Blekinge og Halland. H.Johannsen behandler i en rigt dokumenteret afhandling den allertidligste teglarkitektur. Mens det hidtil har været gængs at opfatte dansk teglbrændingskunst som indført o. 1160 af norditalienske eksperter, må man herefter betragte sagen som mere kompliceret: indflydelse kom mange steder fra, og hjemlige bygmestre havde lige fra starten afgørende indflydelse. Hvor enestående velbevaret det hjemlige kirkeinventar er, demonstreres ved E.Nyborgs afhandling om jyske krucifikser fra 1200-tallet (H). Danske ringkrucifikser og bueretabler giver her nøglen til forståelsen af brede udviklingslinjer i vesteuropæisk korbue- og alterarrangementer.

En hel ny kildegruppe, metaldetektorfundene, belyser bl.a. de senmiddelalderligedanskeres vandringer i det fremmede. N.K.Liebgott behandler de pilgrimsmærker,der er fundet med detektor her i landet; de stammer fra så fremmede steder som Koln, Lucca, Maastricht, Rocamadour og Rom. Hans artikel bør læses sideløbende med Jørgen Steen Jensens om mønter fundet med detektor. Begge forfattere peger eksempelvis på lokaliten Tårnborg Nor, hvor fundenes mængde synes at angive et handelssted, der må have været Korsørs forgænger. Også gammelkendt arkæologisk kildemateriale kan imidlertid give resultater; det viser I. M. Hyldgårds nybearbejdning af udgravningen af borgen Hedegård, nær Nibe (H). Der er tale om et veldokumenteret anlæg med en funktionstid fra ca. 1360/70 til 1406. Et halvt århundrede yngre var det ældste rådhus i Århus. De nyligt foretagne arkæologiske udgravninger af dette fremlægges af O.Schiørring (H). Endnu et halvt århundrede fremme i tid, i 1510, byggedes den ejendommeligeEngelborg på Slotø ved Nakskov. I. Ericsson gennemgår dens historie som

skibsværft, fæstning og lensmandssæde (H). En mere omfattende senmiddelalderligproblemstilling diskuteres i en velargumen_teret artikel af J. Arneborg (H). Det drejer sig om det klassiske spørgsmål — hvorfor/hvordan forsvandt nordboernefra Grønland? Meget tyder ifølge Arneborg på, at der hidtil har været lagt for stor vægt på betydningen af stridighederne mellem eskimoer og nordboer.

I de to bind bevæger vi os fra oldtiden til nutiden og geografisk fra Danmark til Norge, Sverige, Færøerne, Island, Grønland, Tyskland, Frankrig, Italien, Polen, Tranquebar. I bibliografien, som findes i Oldskriftsselskabets bind, ses det, at et af de mere populære skrifter fra Olaf Olsens hånd har titlen: »Rejs ud og oplev, se, forstå og tag ved lære«. Det er en videnskabelig åbenhed i tråd med denne titel, der giver festskriftets mangfoldighed af forfattere et fællesskab med jubilaren.