Eva Österberg & Dag Lindström: Crime and Social Control in Medieval and Early Modern Swedish Towns. Studia Historica Upsaliensia 152. Uppsala, AJmqvist & Wiksell International (Stockholm). 1988. 169_5. 135skr.

Historisk kriminologi er ligesom i Danmark kommet sent til Sverige. Men med vanlig svensk effektivitet er derefter ikke mindre end to projekter blevet sat i gang, som skal fastslå ændringer i kriminalitetsmønstrene fra middelalderen til det 20. århundrede. Det ene projekt ledes af Eva Osterberg fra Lunds universitet og det andet af Jan Sundin fra Linkopings universitet.

Crime and Social Control består af syv kapitler bygget op over to systematiske analyser af kriminalitet i tre svenske byer; en præsentation af historisk kriminologi, en kort beskrivelse af det svenske samfund, en lige så kort beskrivelse af lovene og domstolene, en analyse af kriminaliteten i Arboga i seks ti-års perioder mellem 1452-1543 og Vadstena i to ti-års perioder mellem 1580 og 1610, en analyse af kriminaliteten i Stockholm 1475-1625 (med diverse lakuner), et kapitel om vold og omsorg i familien og en konklusion.

Som dansker kan man kun misunde svenskerne deres mulighed for at undersøge udviklingen i kriminalitet i Stockholm; på grund af diverse brande gives samme mulighed ikke for Københavns vedkommende. Det er beklageligt, at de to hovedsæder ikke kan sammenlignes, når det tages i betragtning, at disse to byer vel var de eneste af europæisk storbysstørrelse i Norden.

De empiriske analyser er vel gennemførte, skønt en nøjere sammenligning mellem de tre anvendte kildegrupper i Stockholm: tanke bockerne, sakoreslångderne og kæmnernes justitsprotokol havde været ønskelig. Det er på det teoretiske plan, at bogen lider af store svagheder. Af flere årsager maner udøverne af historisk kriminologi til forsigtighed, når de empiriske resultater skal tolkes; vigtigst blandt disse årsager er det såkaldte »mørketal« (antallet af forbrydelser der af den ene eller anden årsag ikke registreres), men også forsigtighed tilrådes når der skal foretages sammenligninger over tid og rum. Endvidere har en tendens til at gå på listesko som katten om den varme grød udviklet sig til en kunstart i de senere år, når mulige årsagsforklaringer til ændringer i kriminalitetsmønstre(ne) skal gives (hvilket man slet ikke kan p.g.a. af »mørketallet«!). Osterberg & Lindstrom viser sig som sande mestre i denne kunst men forsynder sig trods alt mod deres egne opstillede regler.

Hovedmålet for deres teoretiske (så vel som sikkert efter deres egen opfattelse empiriske) angreb er den forkætrede »violence-au-vol«- hvis grundide er, at berigelsesforbrydelser afløser voldsforbrydelser som den mest dominerende forbrydelsestype på et eller andet tidspunkt frem mod det kapitalistiske samfunds gennembrud. På baggrund af undersøgelserne over Arboga-Vadstena og Stockholm konkluderer forfatterne, at »the Swedish results from the period c. 14-00-1630 not indicate any transition from violence to theft in these years« (p. 154). Havde Osterberg & Lindstrom læst lidt nøjere i Bernadette Boutelets »Etude par sondage de la criminalité dans le bailliage du Point-de-I'Arche (XVIIe-XVIIIe siécles)«, der synes at være deres yndlingsaversion, var de end ikke kommet i nærheden af en sådan tanke, eftersom Boutelets to undersøgelsesperioder på den ene side er 1587-1646 og 1769-1789 på den anden side. Boutelet nævner således intet om, at overgangen var afsluttet i begyndelsen af det 17. århundrede.

Forfatterne påpeger, at berigelsesforbrydelser i senmiddelalderen var mindre udbredte i Sverige (altså i Arboga fra midten af det 15. århundrede), end det f.eks. var tilfældet i England (p.55), men sammenligningen foregår med en henvisning til Barbara Hanawalts Crime and Conflict in English Communities 1300-1348 kriminaliteten i England i kriseårene 1300-1348. Når de netop tidligere har understreget nødvendigheden af forsigtighed ved sammenligning over tid, rejser spørgsmålet sig uvilkårligt, om der ikke er for langt mellem 1350 og 1450 til, at sammenligningen kan give mening?

Endelig giver Crime and Social Control et bedrøveligt eksempel på, hvor lidt vi sikkert allesammen kender til den forskning, der foregår i vore nabolande. Osterberg & Lindstrom omtaler en række amerikanske og engelske forskere, der har behandlet domstolenes arbejde med at løse konflikter frem for blindt at idømme straffe (p.35) og anfører, at det er nogle af de problemer, de vil tage op i de følgende analyser. Hvor er henvisningen til Henrik Stevnsborgs »Tak Gud, min søn, at du ikke kom for Riberret. Retspleje i Ribe 1590-1594«?, der netop som et af sine temaer behandler dette spørgsmål.