Kongemagt og samfund i middelalderen. Festskrift til Erik Ulsig. Red. af Poul Enemark, Per Ingesman og Jens William Jensen, Århus Arosi, 1988. 4645, talrige fotos, kort og tabeller.

Det må være en fornøjelse for en universitetslærer at få et festskrift som dette, hvor så mange af artiklerne skyldes gamle elever og kolleger, der er og erklærer at være inspireret af Erik Ulsig og hans arbejder. Her er nemlig tale om et væsentligt bidrag til middelalderforskningen, og bogen bærer sin titel med rette, idet dens ialt 27 artikler behandler mange af samfundets funktioner og kongemagtens rolle i og med dem. Retslige, politiske, sociale og økonomiske aspekter har vel overvægten, men heri rummes megen kultur, der dog også finder plads i selvstændige bidrag. Et par af forfatterne bevæger sig tilmed ud i Europa, det er forfriskende og vigtigt og sker ikke nær tit nok i dansk historieskrivning.

Flere artikler er stærkt metodisk prægede, og et par indlæg går så tæt på skriftlige kilder, at man næsten føler sig hensat til scriptoriet, eller hvor de nu blev til. Her og hos andre af forfatterne møder vi fine og indtrængende analyser og nye indfaldsvinkler på stoffet. I nogle tilfælde er der tale om grundlæggende studier som ved optællingen og præsentationen af de nordslesvigske voldsteder.

Festskriftets bidrag spænder i tid fra den tidligste middelalder til 1600-årene, men de hænger godt sammen, og nogle af dem støtter hinanden som arbejderne om landbrug og godsbesiddelse og studierne over adelen og dens vilkår og sammensætning. Gennem artikler om besiddelsesforholdene får man fornemmelse af de lange linier, som de må have virket i middelalderen selv, og to indlæg om de evindeligt problematiske retslige forhold mellem hertugdømmet Slesvig og kongeriget viser dem klart og præcist og frigjort fra ånden fra »48«! Det er nyttigt.

Statistikerens redegørelse for sammenhængen mellem areal og plovtal, som det angives i Konge Valdemars Jordebog, er lærerig, og det er nyt at få præsenteret Øresundstolden som et af de små bidrag til kongens kasse i den senere middelalder. Ja, man kan blive ved med at opregne interessante, spændende eller morsomme iagttagelser og resultater, som her i bogen så langt har overvægt over gentagelser af velkendt stof og løsere antagelser.

Endelig er flertallet af artiklerne velskrevne og letlæste i den gode betydning af ordet. Kun et par af dem tynges af et erudit notesystem, der vel giver næsten to artikler for én, men til gengæld gør dem vanskelige at læse og at tilegne sig. Hovedindtrykket er imidlertid, at festskriftet er en vellykket præstation.