Kirkerne i Danmark 1. bind. Den katolske tid af Ulla Kjær og Poul Grinder- Hansen. Fotograf Jens-Jørgen Frimand. Boghandlerforlaget 1988. 165 s., mange ill. 178 kr.

»Hvis man først og fremmest interesserer sig for den kulturhistorie, kirkerne kan fortælle, er ingen kirker uinteressante«, skriver de to forfattere i forordet, og dette synspunkt retfærdiggør de i det her anmeldte kulturhistoriske værk. Det er populærvidenskab, javist, men i den bedste betydning af ordet, præget af dybt kendskab til stoffet og af et bemærkelsesværdigt godt sprog, så enkelt og lige ud ad landevejen, at det må være nøje gennemtænkt. De knæsatte fagudtryk og fremmedord anvendes selvfølgelig, men således at de bliver oversat/forklaret, første gang læseren møder dem - uden at der i den anledning løftes bedrevidende pegefingre.

Det meget store stof behandles i 19 små kapitler om emner som kristendommens indførelse — kirkens indtægter og organisation — kirkebyggeri — inventar og udsmykning, granitskulptur og kalkmalerier -ja messehagler og kirkeklokker for at slutte med »Verdslighed i kirken«. Det kan jo kun blive kort om de enkelte emner, men det opvejes af en fortrinlig litteraturliste, ikke blot med oversigtsværker, men også med specialliteratur ordnet kapitelvis i stedet for de noter i teksten, som helt bevidst er udeladt. Det må her særlig fremhæves, at man angiver stikordene til søgning i Kulturhistorisk Lexikon for Nordisk Middelalder.

Forfatternes force ligger foruden i deres brede viden, i deres enkle sprog og umiddelbare fortælleglæde. I hver enkelt kapitel lykkes det dem at behandle alt hvad den interesserede — endog den meget interesserede læser kan forvente. Lad mig tage som eksempel kap. 4. »Helgener og valfart« (s. 27-33). Her far vi selvfølgelig oplysninger om helgenerne som forbedere og mellemmænd til Gud, men vi får også pointeret forskellen mellem martyrer og bekendere, samt kriterierne for at en person kan kåres til helgen. I forbifarten oplyses, at den pavelige kanonisering først blev påbudt i 1234. Vi læser om de »rigtige« helgener og de lokale danske, som f.eks. Hellig Anders fra Slagelse. Legender beskrives først som opbyggelige læsestykker for præster og munke, for derpå at blive karakteriseret som værende »af høj underholdningsværdi, ideel til både prædikenerog billedfremstilling«, hvorefter nogle legender repeteres ganske kort. Den fornemste helgen er jo Jomfru Maria, og det beskrives, hvorledes Mariadyrkelsen vokser. Også relikvier, pilgrimsrejser og valfartskirker omtales, ikke blot Jerusalemog Santiago, men også S. Søren i Holmstrup og den grædende Madonna i Karup. Det kan som sagt blive noget kortfattet, men oplysningerne gives fyndigt og med humor, så disse 6 sider giver et fint helhedsbillede af denne side af middelalderens liv. Men - 5.31 står, at S.Clemens blev kastet i »Det kaspiske

Hav«, det plejer at være Sortehavet; og mon »Herrens Bebudelsesdag« (s. 32) ikke også er en lapsus? Jeg kan heller ikke godtage den rangordning blandt helgenerne (s. 29), der anbringer enker og jomfruer nederst - så må Katarina, Barbara og Dorothea være hors de concours.

Men teksten er ved at være det mindste af det. Kapitlet her indeholder - som resten af bogen - en række fortrinlige illustrationer: de viser 2 martyrer (Bartolomæus og Laurentius), 2 andre helgener (Kristoffer og pilgrimshelgenen Jakob), en Maria i solglans og rosenkrans, samt Erik Plovpenning — alle fra kalkmalerier. Dertil kommer et relikviegemme, en gravsten over en pilgrim, et udgravningsfoto med to ibskaller og til sidst en altertavle af Marias moder Anna. Billedredaktørerne, Marianne Nielsen og Jørgen Kjeldsen, som må have haft en ønskeopgave med Jens-Jørgen Frimands misundelsesværdigt (!) fine fotografier, er ikke faldet for fristelsen til at udarbejde lange forklarende, halvt selvstændige billedtekster; kun de nødvendige oplysninger er med. Til gengæld overholdes en nøje sammenhæng mellem billeder og tekst. Også dette tjener til at gøre bogen til et smukt, helstøbt kulturhistorisk værk.