Karl-Johann Hemmersham, Jørgen Husballe, Erik Bach Nielsen, Jørgen Olsen: Verden i konflikt. International politik 1945-1987. Munksgaard. København, 1988. 288 s. 178kr.

Lad det være sagt straks, at dette er en i det store og hele både vederhæftig, solid
og velskrevet fremstilling. Bogens titel er dog en smule vildledende. De fire
forfattere, som er gymnasielærere, skriver i forordet, at hovedvægten er lagt på

Øst-Vest konflikten, mens Nord-Syd konflikten far en kortere behandling. Det tør nok siges. De fire første kapitler - svarende til knap halvdelen af bogen - er en kronologisk beskrivelse af konflikten mellem de to supermagtsblokke fra 1945 til 1987. I de to følgende kapitler gennemgåes den indre udvikling i hhv. Øst- og Vesteuropa, til dels i Øst-Vest forholdets lys, og bogens sidste fire kapitler - ca. 100 sider - er helliget Den tredie Verden, igen især set fra et Øst-Vest (og Nord) perspektiv.

Den valgte fremstillingsform er udpræget deskriptiv og empirisk. Her er der ingen overordnede systemteorier eller modeller, som den internationale politik og dens aktører puttes ind i. Dog fremgår det, at forfatterne tillægger staternes (magt)interesser betydelig større vægt ved udenrigspolitikkens udformning end de ideologiske bekendelser, ligesom indre forhold — opinion og magteliter nævnes en passant — spiller en rolle. Men strukturelle drivkræfter, f.eks. økonomiske, bag de internationale konflikter og den internationale magtkonfiguration skimtes ikke.

Det hindrer ikke, at gennemgangen af den kolde krigs udbrud og forløb er både indsigtsfuld og afbalanceret, ja, det er formentlig den bedste kortere fremstilling hidtil på dansk. Netop på den baggrund kan det dog undre, at der ikke fremlægges en mere distanceret vurdering af det berettigede i den udbredte frygt i Vesten for en sovjetisk militær aggression imod Vesteuropa i årene omkring 1950. Ligeledes overrasker det, at myten om »missilkløften« omkring 1960 optræder uantastet. Endvidere begåes den ofte forekommende fejl i fremstillinger af denne art, at forholdet mellem USA og Vesteuropa i 1950erne ses uden nævneværdige forsvars- og sikkerhedspolitiske og økonomiske modsætninger. De var mange og vigtige, således som ny forskning, bygget på især de frigivne angelsaksiske arkivsamlinger har vist. (Eksempler er handelsembargopolitikken mod Østblokken og McCarthyismen).

Fremstillingen af udviklingen i Øst-Vest forholdet efter 1979, som forfatterne har overtaget den noget uheldige betegnelse »Den 2. kolde krig« for, har vel en tendens til at overbetone den amerikanske regerings andel af ansvaret for den nye oprustningsbølge på bekostning af Sovjets; til gengæld forekommer den gentagne fremhævelse af »den sovjetiske flådeopbygning i Stillehavet« overdrevet. Der savnes også en omtale af udviklingen i de to militærpagters forsvarsdoktriner, offensiv/defensiv strategi, m.v.

Bogens styrke — den jordnære og konkrete skildring af efterkrigstidens internationalekonflikter primært i Øst-Vest belysning - afslører sig dog samtidig som en svaghed, når konfliktpotentialer og konfliktårsager i Den tredie Verden skal behandles. For det første forklares de fattige landes problemer udelukkende ved indre faktorer (religiøse og kulturelle fordomme, korruption, ineffektivitet, osv.), mens den tunge arv fra den koloniale dominans, den grotesk skæve økonomiske verdensorden, ignoreres som forklaringsfaktor, ja, et sted (s. 195) tages der indirekte afstand fra denne: u-landenes fattigdomsproblem blev »gjort til en generel modsætning mellem de rige og de fattige lande under navn af Nord-Syd problemet« (min fremhævn.). »I forbindelse med afkoloniseringen«, hedder det umiddelbart forinden, »påtog de tidligere kolonimagter sig i en række tilfælde at hjælpe de nye stater«. Ak ja, den hvide mands byrde! For det andet betyder Øst- Vest-perspektivets dominans, at konflikter mellem tredie verdens-lande indbyrdesslet ikke omtales (bortset fra Iran-Irak krigen), ligesom det eneste eksempel i efterkrigstiden på en vesteuropæisk magt i egentlig krig med et ikke-europæisk

land, Falklandskrigen, er udeladt. Endelig kan det undre, at der kun ofres halvanden linie på, hvad der - med rette - kaldes muligheden for et »globalt økologisk sammenbrud« (rned udgangspunkt i Den tredie Verden), samt at problemer som militærets rolle og den stærkt voksende våbenproduktion i den tredie Verden og den internationale våbenhandel ikke behandles. Og så er det måske symptomatisk, at af de ca. 100 sider om verdens fattige lande omhandler kun fire tekstsider Afrikas misere.

Alle disse kritiske bemærkninger bør dog ikke overskygge, at der også i disse
kapitler er sobre og kompetente - omend i sagens natur kortfattede - fremstillinger,
bl.a. af Mellemøstkonflikten, Vietnamkrigen og Mellemamerikas konflikter.

Bogen afsluttes med et par nyttige, korte afsnit om hhv. den kolde krigs historiografi og atomvåbenstrategier og -typer. To irritationsmomenter til sidst: Der mangler fuldstændig litteraturhenvisninger, selv til de forfattere, som hist og her nævnes i teksten. Og stikordsregistreret er som så ofte i danske bøger meget mangelfuldt og summarisk. Hvornår tager vi ved lære af angelsaksiske forlag i denne henseende?