Anders Bøgh, Jørgen Würtz Sørensen, Lars Tvede-Jensen (red): Til Kamp for Friheden. Sociale Oprør i Nordisk Middelalder. Ålborg, Bogsmedjen, 1988. 2825.

Interessen for middelalderens bondeoprør har blandt svenske og danske historikeretraditionelt været yderst behersket. Middelalderens sociale konflikter er hovedsageligt blevet fremstillet som en brudflade mellem kongemagt og aristokrati,i forhold til hvilken bønderne og deres kampe er blevet betragtet som et

appendiks. Bruddet med denne synsmåde i dansk historieskrivning og det første monografiske arbejde om danske middelalderlige oprør kom så sent som i 1983 med Wiirtz Sørensens udmærkede bog om bondeoprørerne i det 15. århundrede, (jf. anmeldelsen i Hist. Tidsskr. bd.B4, 1984, s. 273-78).

I Norge derimod findes der en mere solid tradition for studiet af bøndernes oprør, og tilsvarende også markante eksempler på fremstillinger af bønderne som selvstændigt handlende og kæmpende subjekter i den historieskabende proces. Men det er for ikke meget at regne mod den omfattende forskning i almuens rejsninger, som vi finder i f.eks. tysk og engelsk historiografi. Her er det et klassisk og tilsyneladende uopslideligt stridsemne at diskutere bøndernes og bondeoprørernes betydning for epokens sociale, økonomiske og politiske forandringer.

Derfor er nærværende antologi vigtig. Ikke alene fordi den placerer sig i et forholdsvis uopdyrket forskningsfelt, og fordi den er endnu et skridt på vejen mod at bringe diskussionen af de ovenfor nævnte spørgsmål ind i dansk/svensk mediævalistik, men også fordi studiet af bondeoprørerne, som omtalt i bogens forord, med rette kan betragtes som en vigtig socialhistorisk tilgang til belysning af det middelalderlige samfund i almindelighed. Studiet af oprørenes årsager, forløb og konsekvenser fører uvægerligt mod viden om samfundet som sådan.

Bogens tolv artikler kan opdeles i to grupper. Den ene omfatter bidrag med teoretisk, metodisk og/eller generaliserende sigte. Den anden er en række detailundersøgelser af oprør og oprørsbevægelser i Norden mellem 1086 og Clementsfejden. Jørgen Wiirtz Sørensen har konstrueret en model for de nordiske oprørs organisering og forløb, og Anders Bøgh forsøger, under indtryk af en række teoretiske bidrag fra den europæiske diskussion, at aftegne nogle forskningsstratetiske fordringer til studiet af bondeoprør. I Ingela Kyrres og Alex Wittendorffs artikler tages et af marxismens mest centrale temaer op - forholdet mellem socialøkonomisk og bevidsthedsmæssig forandring. Førstnævnte bryder antologiens nordiske ramme med sin overbevisende demonstration af, hvorledes der i lyset af den uhyre omfattende litteratur om reformationstidens oprør i Tyskland kan spores sammenhænge mellem oprørenes sociale, bevidsthedsmæssige og organisatoriske forhold. Sidstnævnte forfatter beskæftiger sig i en inspirerende artikel med den folkelige bevidsthed under de danske reformationer.

Det er et broget billede af de nordiske oprør læseren præsenteres for i bogens øvrige otte artikler, men disse case-studies spreder sig også ud over fem hundredes års nordisk historie. Fra oprøret mod Knud den Hellige i 1086, undersøgt af Birgitte Wåhlin, til Jens E.Olesens fremstilling af oprørsbevægelser og politisering af den svenske almue i perioden 1463 til 1571 synes bøndernes indsats hovedsageligt at have rettet sig mod anslag mod hævdvundne rettigheder, stigende beskatning samt mod politiske-konstitutionelle mål, hvoraf de sidste ofte blev efterstræbt i koalition med dele af adelen. Her overfor markerer Bjørn Poulsens studie af et slesvigsk oprør i 1472 og Lars Tvede-Jensens undersøgelse af Clementsfejden et tilsyneladende skifte. Begge disse senere begivenheder menes at have baggrund i, at forholdsvis frie grupper af bønder blev nægtet en erhvervet ret til at producere til markedet. På den baggrund forekommer bogens titel - »Til kamp for friheden« - at være falsk varetegnelse.