Tyge Krogh: Staten og de besiddelsesløse på landet 1500-1800. Odense University Studies in History and Social Sciences Vol. 105. Odense Universitetsforlag 1987. 182 s. Ill. 134, 20 kr.

I en meget stringent form udreder bogen den statslige (lovgivnings) politik fra reformationstiden frem til landboreformerne over for de besiddelsesløse - det skal ikke opfattes for bogstaveligt og betegner nærmest de »jordløse« - en politik som udviser en kontinuerlig bestræbelse på at skabe orden og arbejdstugt gennem registrering, kontrol, fattig- og straffelovgivning.

Netop kontinuiteten i statens politik gennem så lang en periode er blevet en rød
tråd i bogen, overraskende, oprindeligt også for forfatteren (s. 9). Dispositionen

er meget stram og røber bogens rod i en specialeafhandling. Den er delt i 5 kapitler. Det første indeholder en række teoretiske overvejelser vedr. definition og metode og en kortfattet oversigt over den hidtidige forskning. I andet kapitel er der gjort et forsøg på at overskue den politisk-økonomiske udvikling, som fører fra en feudal form imod en begyndende kapitalistisk samfundsorden. Kap. 3, 4 og 5 behandler henholdsvis perioderne 1500-1700, 1700-1770 og landboreformtiden (1770-1803). Hvert kapitel er opbygget over samme praktiske og udbyttegivende læst. Først redegøres der for lokaladministration og retsstruktur, som er den absolut nødvendige forståelsesramme, og derefter beskrives detaljeret tiggeri- og fattigvæsenslovgivning, tjenestefolks- og løsgængerlovgivning, lovgivning om registrering, tyverilovgivning og retsudøvelsens økonomi; ikke mindst dette sidste afsnit demonstrerer klart forfatterens sikre sans for historiske realiteter.

Som allerede nævnt lykkes det forfatteren at påvise en kontinuitet i hvert fald i hensigten med den statslige lovgivning over for de besiddelsesløse i form af kontrol og arbejdstvang. Først med fremvæksten af en ny økonomisk struktur i 1700-årene bliver det muligt i vidt omfang at virkeliggøre intentionerne. At netop kontrol- og tvangspolitiken reelt skærpes over for landets største befolkningsgruppe i landboreformernes liberaliseringsperiode er nok værd at have in mente i indeværende jubilæumsår.

Efter sit anlæg er bogen relativ tung læsning, og særlig de to første kapitler kunne have været gjort mere læservenlige. I et par tilfælde har forfatteren ikke kunnet modstå fristelsen til bogstaveligt at iklæde personerne kød og blod (s. 118 og 122ff). Man kunne for så vidt have ønsket sig mere af sådant eksempelstof, men det ville have sprængt bogens rammer og falder uden for dens egentlige sigte. Dog kunne en grundigere annotering til den omfangsrige lokalhistoriske litteratur have været nyttig.

Det skal imidlertid fastslås, at bogen indeholder et stort konkret materiale - som eksempel kan blot nævnes et glimrende udblik over pas- og skudsmålslovgivningen (bogens materiale er så stort, at man kunne have ønsket sig en form for register) - som er anskuet i et nyt og frugtbart perspektiv. Dens nærmest beslægtede forgænger er egentlig M. H. Nielsens, for sin tid prisværdige, afhandling i Aarbog for dansk Kulturhistorie, som er nær ved 100 år gammel (1897). Men mens Nielsen blot er refererende, er Tyge Kroghs bog, som det vil være fremgået, i høj grad reflekterende og analyserende.

En principiel indvending skal med. Forfatteren lader — og det er han bestemt ikke ene om - så at sige et socialt problem opstå i Danmark i 1500-årene. Forud er der en art tomrum, som man eventuelt vel tænker sig udfyldt af den katolske kirke. Men er det ikke en for kildestyret opfattelse? Er der nogen grund til ikke at tro, at der også i middelalderen har eksisteret et lag af subsistensløse af et vist omfang, men at kilderne blot svigter?