Thomas Rus (ed.): Aspects of Poverty in Early Modern Europe II. Les reactions des pauvres à la pauvreté. Etudes d'histoire sociale et urbaine. Odense University Studies in History and Social Sciences 100. Byhistoriske Skrifter 4. Odense University Press 1986. 232 s. + 1 kort.

Studiet af samfundets ringest stillede grupper gennem tiderne fik en kolossal opblomstring i 1970'erne. Blandt de mange individuelle forskere og videnskabeligeinstitutioner, der tog emnet op, var den danske historiker Thomas Riis, som i 1979 og 1980 stod for to internationale symposier ved Europa-Universitetet i Firenze om fattigdommen i Europa i tidlig nyere tid. Indlæggene på det første

symposium udkom i Europa-Universitetets skriftrække i 1981; den tilsvarende
publikation for det andet symposium foreligger med denne bog.

De fjorten bidrag udgår alle fra et problemkatalog, som i forvejen var udsendt af arrangøren. Kataloget omfattede fem problemkredse: folkelige uroligheder; vandringer; kriminalitet; tiggeri og prostitution; de fattiges syn på samfundet. Kun få af forfatterne har søgt at spænde over samtlige emner; f.eks. er Franz Irsigler den eneste af dem, som tager systematisk fat på de prostitueredes vilkår. Som bogens undertitel antyder, er det de fattiges egne reaktioner over for det omgivende samfund, der har tiltalt de fleste af bidragyderne.

Bogen har usædvanlig bred geografisk dækning, og det er glædeligt, at Skandinavien for en gangs skyld er fyldigt behandlet (Eino Jutikkala, Inger Diibeck). Men naturligvis afspejler bidragene, at forskningens stade på området varierer meget fra land til land. Selve Thomas Riis' problemkatalog synes inspireret af franskmanden Michel Mollats arbejde med fattigdommens historie i middelalderen, og det er ikke overraskende, at Mollat og hans landsmand Jean- Pierre Gutton leverer to af de mest dybtgående artikler om de fattiges opfattelse af sig selv og omverdenen. I andre lande som Maria Todorovas Bulgarien er udforskningen af emnet knap nok begyndt; og østtyskeren Karl Czok synes slet ikke at have forstået problemstillingen.

Det er imidlertid englænderen Paul Slack, der rejser det mest afgørende spørgsmål i denne artikelsamling, nemlig spørgsmålet om selve definitionen af de fattige. De fleste af bidragyderne - også Mollat og Gutton - synes at udgå fra, at de fattige var en social gruppe, som ville kunne bestemmes og afgrænses, og hvis holdninger ville kunne analyseres separat, dersom man fandt det rigtige kildemateriale. Slack påpeger diskret, at historikerne derved i virkeligheden ser med 1500-1600-tallets øvrigheds briller; realiteten var iflg. Slack, at fattigdom var en tilstand, som de fleste mennesker ville komme i, og komme ud af igen, en eller flere gange i løbet af deres livscyklus. Han finder det derfor misvisende at tale om »de fattiges« kultur og reaktioner; den afgørende skillelinje i 1500—1600-årenes europæiske samfund gik mellem en bred, folkelig kultur, hvis værdinormer også var de fattiges, og øvrighedens bestræbelser på at kontrollere og regulere samfundet ind i nogle klart afgrænsede, statiske grupper. Det er en skam, at diskussionen om denne synsvinkel ikke virkelig bliver taget op på baggrund af det rige og inspirerende stof, der er samlet i denne bog.

Som en ekstra bonus får læseren et folde-ud-kort med reproduktion af et 1700tals kort over Slaraffenland. Ganske vist er dets eneste, noget spinkle forbindelse til bogens emne, at drømmen om Slaraffenland indgik i de fattiges forestillingsverden; men læseren kan få meget fornøjelig tid til at gå med at følge drivertens mulige ruter fra Mutterstadt gennem Bugens Rige til Schlaraffenburg og derfra måske til at slå sig ned i Eselsingen ved Tollundvoll i riget Bibonia, hvis han da ikke f.eks. forvilder sig gennem Pfandhauser Gebiet til Bettelbrodt og Strobett i Alderdommens