Niels Clemmensen: Associationer og foreningsdannelse i Danmark 1780-1880. Periodisering og forskningsoversigt. Øvre Ervik, Alvheim & Eide, Akademisk Forlag, 1987. 170 s. 85 kr. for medlemmer af Den danske historiske Forening, 120 kr. for andre.

Associationer er et forstade til de senere masseorganisationer - de landsdækkende foreninger. Det er organisationer med en bred vifte af formål, som ikke er knyttet til bestemte interessegrupper. Grænserne kan være åbne eller lukkede, og strukturen er tilpasset de lokale forhold. Associationerne er blevet undersøgt i et fælles nordisk forskningsprojekt, og i den forbindelse har Niels Clemmensen her givet en oversigt over, hvad der findes af dansk forskning om emnet. Hans ambition er imidlertid ikke blot at være beskrivende. Ved inddeling af perioden fra 1780 og 1880 i faser, vil han karakterisere udviklingen i associationssystemet.

Blandt de første associationer var Landhusholdningsselskabet 1769. Det havde almennyttige formål, og siden er udviklingen gået over klubber og selskaber, gudelige forsamlinger, bøndernes første organiseringer, de førsocialistiske arbejderforeninger og frem til associationer, der havde specielle gruppers interessevaretagelse som formål. Assocationerne benyttes altså som en meget bred — måske for bred - samlebetegnelse for mange forskellige typer af organisering. Forandringen med hensyn til forskellige typer associationer svarer til samfundsudviklingens fra et standssamfund uden offentlighed til et klassedelt samfund, hvor mange særinteresser brydes. Associationerne opstod som organisering samtidig med, at det feudale samfund blev nedbrudt, og ændrede altså karakter i takt med, at de forskellige elementer i det kapitalistiske samfund mere og mere blev fremtrædende.

Denne udvikling er beskrevet i bogens første del. Det er en kortfattet, men vellykket gennemgang, som giver et godt indtryk af tendensen fra den løse, uspecifikke organisering frem til masseorganiseringen, og som forholder sig til mange af de spørgsmål, som forskningen i foreninger, vækkelser og folkelige bevægelser har rejst. Bogens anden halvdel er en selektiv oversigt over historieskrivningenom associationer/foreninger for perioden. Her er vægten lagt på

teoretiske værker, som tilsammen belyser mange forskelligartede aspekter. Clemmensenbenytter en tværgående struktur, hvor de enkelte typer af associationer analyseres hver for sig. Litteraturen refereres summarisk, og kritikken af den er oftest nedtonet og meget kortfattet. Afslutningsvis peges på nogle forslag til videre forskning, og bogen indeholder et Summary samt en meget omfattende litteraturliste.

Forskningsoversigten gør bogen til et uundværligt redskab. Dens gennemgang af udviklingen i associationernes udvikling er en god, omend meget komprimeret beskrivelse af en sammenslutningsform, som først i de senere år er blevet studeret mere omfattende.