Åke Holmberg: Världen bortom Västerlandet. Svensk syn på fjärran lander och folk från 1700-talet til förste värdskriget = Acta Regiae Societatis Scientiarum et Litterarum Gothoburgensis, Humaniora, 28. Göteborg. Kungl. Vetenskabsog Vitterhets-Samhället. 1988. 612 s. 12 illustrationer. 250 skr.

Jeg er ofte blevet spurgt, om ikke der fandtes en slags indfaring; eller oversicrtsvzrl. «»•• ai europaeernes syn pa tremmede kulturer. Nu har jeg langt om laenge fundet et rimeligt svar: Holmbergs bog gor ikke blot grundigt rede for, hvordan svenskerne gennem tiderne har opfattet de fjerne lande, men rummer faktisk ogsa et fremragende overblik over hovedtendenserne i europaeernes opfattelse af »de andre« i almindelighed fra slutningen af det 18. arhundrede til farste verdenskrig. Hvis Holmberg havde sat sig for at skrive en sadan oversigt, var han formentlig aldrig blevet faerdig. Faktisk har han brugt henved 2 artier pa bare at ga igennem det omfattende svenske materiale - et utal af rejseberetninger, laerebeger i (verdens-)historie og geografi, og artikler fra mange forskellige aviser og tidsskrifter. Men ved grundigt at holde OJe ogsa med oversaettelserne af tyske, franske og engelske tekster giver Holmberg os faktisk en udmaerket beskrivelse af mange af de vigtigste tendenser og brydninger i den europaeiske debat om de eksotiske, udenomseuropaeiske samfund og kulturer. Ved at holde sig til det, der naede at blive oversat til svensk, er Holmberg i stand til at bevare overblikket over et ellers ganske og aldeles uoverskueligt materiale - og deter selvfolgelig en ikke ringe hjaelp, at han i forvejen er fortrolig med hovedlinierne i den europaeiske idehistorie og udviklingen i discipliner som geografi, antropologi, sprogvidenskab og historic

Bogens bedste afsnit er for mig at se det første: en oversigt over udviklingen
frem til 1830 på lidt under 100 sider. Materialet er her endnu ikke overvældende,

så de behandlede håndbøger, rejsebeskrivelser og videnskabelige værker kommer noget bedre til deres ret end i de senere afsnit. Og man får et meget klart billede af, hvordan Kina, Indien og Latinamerika ændrer rolle og betydning i den europæiske omverdensforståelse i denne periode. Det næste store afsnit, der behandler tiden frem til 1860, er geografisk opbygget, men man får også klar besked om både den kolonialhistoriske baggrund og ikke mindst den kommunikationsrevolution,der har spillet så afgørende en rolle for hvilke billeder europæernehar dannet sig af resten af verden. Diskussionen af forskydninger i dagbladenes,rejseberetningernes og lære- og skolebøgernes andel i processen er et originalt bidrag, som placerer fremstillingen af de antropologiske teoridannelser i et tiltrængt mentalitetshistorisk perspektiv.

Holmberg lægger selv hovedvægten på de to efterfølgende kapitler, der behandler tiden frem til århundredskiftet. Materialet er her blevet så omfattende, at der kun er plads til mere nødtørftige analyser af de enkelte forfattere - til tider fremtræder teksten nærmest som en slags annoteret bibliografi - for til gengæld at gøre mere ud af en nærmest statistisk analyse af de fjerne landes pressedækning. Ved skiftevis at lade genrerne og regionerne strukturere fremstillingen skabes der tiltrængt afveksling i det efterhånden noget monotone billede af de særdeles velkonsoliderede europæiske og svenske fordomme om andre racer, der var så karakteristiske for tiden. Holmberg formål er som sagt at holde øje både med orientalismen, antropologien, debatterne om kolonialpolitik og den kristne mission. Sveriges særlige engagement i Kongo, Orientalistkongressen i Stockholm i 1889, »den gule fare« er blandt de temaer, man tydeligst husker efter læsningen af de mange sider.

Bogens sidste store afsnit behandler perioden 1900 til 1915, men forsøger samtidig at sammenfatte de lange linier, når det gælder den mere eller mindre spontane Volkerpsychologie og raceopfattelserne, som gjorde sig gældende i materialet, forskernes og missionærernes vurderinger af »naturreligioner«, buddhisme og islam, og den overordnede forståelse af europæernes forhold til resten af verden, som den kommer til udtryk i forskellige former for verdenshistorieskrivning. Ovenpå denne kraftanstrengelse forekommer den afsluttende mere systematiske diskussion af forskellige »informatørers«, af skolevæsenets, dagspressens, konsulers og missionærers bidrag til billeddannelsen som lidt af en skuffelse: det bekræftes her endnu en gang, at historien er væsentlig mere spændende end de fleste af de teorier man gør sig om dens gang.

Bibliografien er særdeles omfattende (og nyttig) når det gælder primærkilderne. Men det er forbavsende at kun få af de mange nyere bidrag til diskussionen om europæernes syn på »de andre« er kommet med i listen over »ovrige bearbetningar«. Til gengæld kender Ake Holmberg sit materiale væsentlig bedre end mange af dem, der i stedet teoretiserer over det.

Kort og godt: det er synd og skam at bogen ved angiveligt kun at handle om svenske forhold og ved sit overordentligt tunge udstyr, sit omfang, samt ved at være udkommet i så eksklusiv en skriftrække ikke vil nå frem til de utrolig mange, som kunne og burde fa gavn og glæde af den.