Bertil Wiberg (udg.): Bistum Roskilde und Rugen. Roskilde, Roskilde Stiftsblad, 1987. 156 s. Ill. 100 kr.

Set fra faghistorikerens synspunkt forekommer symposieberetningen »Bistum Roskilde und Riigen« måske en lidt uvant blanding af artikler af arkæologisk/ historisk art og mere religiøst betingede indlæg. Ikke desto mindre indeholder bogen bidrag, der må anses for særdeles relevante for fagmanden, og det må i høj grad hilses velkomment, at man har magtet at etablere et symposium på tværs af politiske og faglige skel.

Mødets emne var Riigen, først og fremmest som del af Roskilde bispesæde, altså fra Valdemar den Stores erobring af øen til reformationstiden. Allerede her viser de forskellige forskningstraditioner sig; i de tyske indlæg dateres det danske togt til 1168, mens danskerne har fastholdt året 1169!

Norbert Buske giver i artiklen »Riigen i spændingsfeltet mellem danske, slaviske og tyske interesser« et historisk overblik over områdets udvikling fra de slaviske stammers indvandring i 500-tallet til den danske erobring i det 12. årh.; i sin brede orientering, med inddragelse af såvel historiske og arkæologiske som kirkehistoriske kilder, er artiklen ganske moderne i sin form, men - og dette skyldes for en stor dels vedkommende det begrænsede omfang - den lader også en hel del spørgsmål übesvarede. Ukommenteret er f.eks. antydningen af en hemmelig overenskomst mellem kong Valdemar og fyrst Jaromar, rettet imod Henrik Løve, i tiden op mod den danske erobring af Riigen. — Fra dansk side savner man endvidere en omtale af Hellmuth Andersens undersøgelser i Alt- Liibeck, ligesom konstateringen af landsbykirken Schaprodes hedenske stiltræk

med fordel kunne have været kombineret med Løfflers undersøgelser sammesteds
(Løffler bliver dog nævnt i G. Baiers artikel om den danske indflydelse i
kirkebyggeriet på Rugen).

En grundig og solid gennemgang af Absalons stilling i den nyere kirkehistoriske forskning gives af Kai Hørby. Indlægget blev skrevet kort tid før to væsentlige disputatser om Saxo fremkom, men behandler alligevel en hel del af de problemstillinger, der uddybes ideto afhandlinger. - Interessant er betragtningen over det særprægede forhold, at Saxo bruger ordet »for nylig« (nuper) om indførelsen af kristendommen i Danmark. For Saxo lå denne jo længere tilbage rent kronologisk end stavnsbåndets ophævelse gør for os idag, og der er næppe nogen tvivl om — som Hørby skriver- at Saxo må have tænkt på noget andet end selve tidsafstanden. En lille ting i Hørbys indlæg kan måske undre; det er konstateringen af, at Absalon »selvfølgelig« ikke deltog aktivt i stridighederne. Nok har bispens lille økse vel været en prydøske, men han har sandelig haft gode familietraditioner indenfor det krigeriske, og et andet af det 12. årh.'s slag, slaget ved Fodevig, viser jo tydeligt, at bisperne ikke afstod fra aktiv handling!

Jan Skamby Madsen fortæller om Fribrødreå-fundet, udmærket og detaljeret, mens Joachim Wåchter redegør for den vekslende indflydelse Rugen i kirkelig henseende var underkastet i det 12. og det 13. årh. (her savnes måske henvisning til de middelalderlige regnskaber fra Roskilde og endvidere til Troels Dahlerups kirkeorganisatoriske undersøgelser for Roskilde stift).

I et mindre indlæg redegør Niels Jørgen Poulsen for en række sydsjællandske kirker, og bogen afsluttes naturligt med Martin Schwartz Laustens artikel om stridighederne på reformationstiden og rettighederne til de rugensiske kirker, i særdeleshed til indtægterne heraf.

Havde bogen været lidt større, havde man gerne set et bidrag om den kortstogstanke, der bl.a. må have ligget bag 1169 og kristningen af rygboerne. Videre var der også et par yngre danske forskere, der netop har beskæftiget sig med disse ting, hvis bidrag ville have været et ekstra plus for symposiet. Alt i alt må det alligevel siges at være en vellykket bog, der er kommet ud af mødet i Roskilde, også hvad angår bogens lay-out.