Svend Ranvig: Sorøkrøniken I_—II. Kbh., Finn Jacobsens Forlag, 1986-1987. 280 + 327 s.

Værket henvender sig til den begrænsede, men dog ikke helt snævre kreds af danske der har et eller andet forhold til stedet Sorø. Det udkom i 400-året for kong Frederik ll.s oprettelse af en kongelig fri skole på stedet, i bygningerne fra det gamle cistercienserkloster. Svend Ranvigs bog er i første bind en lokalhistoriskoversigt der i samtidshistorien naturligt nok antager erindringers karakter, eftersom forfatteren både er en gammel elev fra Sorø Akademis Skole og fra 1944 til sin pensionering i 1985 har været lærer ved skolen. Værket er en gammel soraners taknemmelighedserklæring til skolen og stedets traditioner. Det historiskeperspektiv er opgaven medfødt. Hele andet bind er en samling af vigtige

kilder til Sorøs historie, lige fra den tidligste klostertid til institutionens nutidshistorie(anmelderen
har tillige anmeldt værket i Soranerbladet 1986-1987).

Det er på grund af kildegengivelserne, i dansk oversættelse, i Sorøkrønikens andet bind, værket skal omtales i Historisk Tidsskrift. Her findes nemlig publiceret, for første gang nogensinde, en dansk oversættelse af Sorø Klosters Gavebog, et af de centrale kildeskrifter til dansk middeladerlig kloster-, landboog administrationshistorie, i øvrigt kun tilgængeligt for forskningen i Langebeks ikke helt tilfredsstillende udgave i fjerde bind af Scripteres rerum Danicarum (1776). At der nu foreligger en dansk oversættelse af Scriptores-udgaven, for det er dette der er tale om, vil finde taknemmelig opmærksomhed blandt danske historikere langt uden for den kreds der tillige har sentimentale årsager til at fordybe sig i Sorøs historie.

At Sorø Klosters Gavebog ikke har været udgivet siden 1776, skyldes sikkert navnlig at ingen har kunnet løse gåden om hvad skriftet i grunden er. Det bevarede middelalderlige håndskrift i Det kongelige Bibliotek er formentlig fra 1440'erne, men Erik Arup har (i dette tidsskrift 8. r. V 1914-15) ment at kunne identificere en ældre beretning, fra omkring 1215, i dets indledende parti og tillagt hele skriftet betydelig kildeværdi med hensyn til det fænomen der kaldes skyldtaksationen. Poul Nørlund tog Arups standpunkter op til kritisk vurdering (i samme tidsskrift 9. r. VI 1929), men modsagde ham ikke afgørende på dette punkt.

Gavebogen fylder 67 foliosider i Langebeks udgave og 85 sider i Ranvigs oversættelse. Denne er praktisk indrettet, med løbende sidehenvisning i margin til Scriptores, så de to tekster let kan sammenholdes. Dette har ikke mindst betydning fordi gavebogen, som Nørlund udtrykte det, er et arbejde under redaktion, og en og samme notits forekommer flere gange i næsten samme sprogform forskellige steder i håndskriftet, uden at det bliver klart hvorledes den endelige form har skullet være. På baggrund af disse tekstproblemer er det da også særlig prisværdigt at Ranvig ud over selve gavebogs teksten også har oversat Langebeks lærde indledning, hvis latin måske har forekommet historikerne endnu mere knudret end middelaldermunkens. I det mindste har det, i historikernes almindelige benyttelse af gavebogen, ikke fået den opmærksomhed det fortjener at Langebeks udgave efter hans eget udsagn i indledningen slet ikke er en udgave af det middelalderlige manuskript han havde set i sin ungdom i Sorø, et håndskrift som han nu forgæves havde ladet efterspørge i Sorø, og som måske/ måske ikke er det håndskrift der nu findes i Det kongelige bibliotek. I stedet måtte Langebek støtte sig til en afskrift af gavebogen der har tilhørt Den yngre Stephanius og som findes i Den arnamagnæanske Samling. Reelt er Scriptoresudgaven en gengivelse af Stephanius- afskriften.

Nu er hele gavebogen i Langebeks udgave med indledning og noter gengivet af Svend Ranvig på moderne, klart og mundret dansk. Med det i øvrigt smukt illustrerede værk har Ranvig givet sine medsoranere en indtagende bog om deres kære Sorø og danske historikere et solidt og nyttigt redskab.