Historisk Tidsskrift, Bind 15. række, 3 (1988) 1

Bjarne Fidjestøl: Det norrøne fyrstediktet. Universitetet i Bergen, Nordisk institutts skriftserie 11. Øvre Ervik, Alvheim & Eide, 1982. 279 s.

Ólafia Einarsdóttir

Side 195

Den nordiske skjaldedigtning blomstrede som en international forskningsgren i
sidste halvdel af 19. årh., men der har nu længe været ret stille herom. Det er
derfor glædeligt, at en norsk filolog af høj standard netop har valgt de gamle

Side 196

fyrstedigte som emne for sin disputats. Bjarne Fidjestøl erklærer, at han vil benytte sig af den strukturalistiske metode, hvilket han også gør med stort held, og hans systematisering af disse digte, som optræder meget spredt i kilderne, vil utvivlsomt være til megen hjælp for den som arbejder inden for feltet. Fundamentetfor Fidjestøls værk er Finnur Jonssons udgave af den norsk-islandske skjaldedigtning fra begyndelsen af vort århundrede. Også E. Kocks og J. Helgasons forskning på området tager Fidjestøl stilling til, og han har undertiden svært ved at tage Helgasons stedvis noget specielle logik.

Fidjestøl er en meget selvstændig forsker, og hans skarpsindige udredning af de forskellige digtes ophavssituation bidrager til at klarlægge disse tilsyneladende nok så stereotype fortællinger om kamp og om blod, som ulve og ravne holdt festmåltid på. Den faktuelle kildekritik førte historikerne til at tage kraftigt afstand fra disse kilder, også under indtryk af hvor sprogligt vanskelige de er, med det resultat at hele feltet overvejende blev filologernes gebet. For nylig har imidlertid Rikke Malmros i en afhandling (Aarbøger nord. Old. Hist., 1985, 89-139) om ledingen i tidlig middelalder fremdraget overbevisende eksempler på fyrstedigtningens store kildeværdi, endog set gennem den traditionelle kildekritiks briller. Herudover bringer den nordiske skjaldedigtning os et facetteret budskab om en fjern, men overmåde spændende fortid; alene den »selvopfattelse«, de leverer os af deres samtid, er ret enestående. En fornyet filologisk indsats i stil med Fidjestøls ville lette arbejdet, ikke blot for den gængse forskning efter fakta, men også for mange nye indfaldsvinkler. En nyudgivelse af skjaldedigtene må være et ønske blandt forskere inden for norrøn historie.