The Christianization of Scandinavia. Report of a Symposium held at Kungälv, Sweden 4-9 August 1985. Edited by Birgit Sawyer, Peter Sawyer, lan Wood. Alingsås, Viktoria Bokförlag, 1987. xiv, 130 sider. 3 kort. 100 skr.

»The Christianization of Scandinavia« er en rapport fra et tværfagligt symposium om omvendelsen af Skandinavien. Foruden diskussionsreferater indeholder bogen de for en sådan rapport nødvendige fortegnelser over deltagere, sessionsemner og diskussionsledere, oplæg på et forudgående seminar osv. Hovedsagen - og det der berettiger udsendelsen af en egentlig bog, endda med en ret prætentiøs titel - er imidlertid tre store artikler, der i hvert fald kronologisk søger at dække hele processen, samt en afsluttende, meget fyldig bibliografi.

»Christians and pagans in ninth-century Scandinavia« af lan Wood er en
særdeles spændende undersøgelse af Rimberts »Vita Anskarii«, hvor forfatteren
bevidst ikke fokuserer på kildens egen hovedperson, Ansgar. Derimod prøver han

så at sige at se bag om teksten, at afdække de politiske, sociale og religiøse strukturer i forholdet mellem Frankerriget og Skandinavien i det 9. århundrede. Og det betones, at dette forhold var meget mere nuanceret end det skarpe modsætningsforhold mellem hedenskab og kristendom, man normalt forestiller sig.

Peter Sawyer følger i »The process of Scandinavian Christianization in the tenth and eleventh centuries« den videre kristianiseringsproces. Det ligger i sagens natur, men giver hans artikel et mere traditionelt anstrøg, at vægten her er forskudt fra det strukturelle til det institutionelle: omvendelsen af de skandinaviske konger, de første biskopper i Norden osv.

Med Birgit Sawyers »Scandinavian Conversion Histories« når vi så frem til 12. og 13. århundrede og en helt ny tematik: omvendelsesprocessen som et problem for tidens stærkt nationale historieskrivning. Saxo søger at fastslå, at omvendelsen sker uafhængigt af tyskerne; den svenske legendedannelse er mest interesseret i at vise, at den sker uafhængigt af danskerne; i den islandske tradition bliver overgangen til kristendommen en rent islandsk beslutning, som den norske konge intet har med at gøre. De danske, islandske, norske og svenske beretninger om omvendelsen blev alle produceret for at tjene samtidige, nationalpolitiske formål, og de var alle mere eller mindre afhængige af Adam af Bremen, der som bekendt har sin helt egen tendens: for ham er omvendelsen af Skandinavien de hamborgbremenske ærkebispers værk! En ganske elegant artikel, med en vigtig metodisk pointe: inden man rekonstruerer et historisk hændelsesforløb, må man først dekonstruere de kilder, der beskriver den. Man må så bære over med, at der stort set blot er tale om en oversættelse af en allerede trykt artikel, der findes på svensk i festskriftet til Curt Weibulls 100 års-dag. Nu er den i hvert fald tilgængelig også for et ikke-nordisk publikum i en sammenhæng hvor den føjer sig smukt ind.

Der formuleres en række nye tanker i de tre artikler, og det fremgår klart, at disse til dels er inspireret af diskussionerne på symposiet og det forudgående seminar. Og diskussionsreferaterne er bestemt heller ikke uden interesse. De giver en udmærket introduktion til de relevante problemstillinger, de viser værdien af en tværfaglig tilgang til emnet og de peger på en række spændende paralleller fra andre omvendelsesprocesser, f.eks. i den tredje verden. Lige så vigtigt er det dog, at diskussionsreferaterne fremhæver, hvor vi ikke ved noget, hvor der er behov for yderligere forskning og for at tage nye problemstillinger op. Det påpeges f.eks. gang på gang, at vi ved alt for lidt om den nordiske religion før kristendommens komme. I sammenhæng hermed må også nævnes efterlysningen af en mentalitetshistorisk tilgang til omvendelsesprocessen. Alt i alt: en statusopgørelse, der peger fremad.