Peter Heinacher: Der Aufstieg der NSDAP im Stadt- und Landkreis Flensburg (1919-1933). 1. Textband, 381 s. 2. Anmerkungs- und Dokumentenband, 264 s. + 41 fotoplancher. Schriften der Gesellschaft fur Flensburger Stadtgeschichte e. V. Nr. 38. Flensborg, 1986.

Som Heinacher selv fastlår, har mængden af litteratur om nazismens fremvækst og »Det tredie Rige« efterhånden nået et næsten uoverskueligt omfang. Ikke mindst på regionalt og lokalt plan er der dog stadig uudforskede områder, således det af Heinacher behandlede. I indledningen redegøres omhyggeligt for den eksisterende forskning på området. NSDAP's overraskende styrke ved valgene i Slesvig-Holsten i begyndelsen af 30'rne vakte tidligt historikernes - og sociologernes - interesse, men efter Stoltenbergs og Heberles banebrydende arbejder fra begyndelsen af 60'rne var der i en årrække meget stille om dette afsnit af Slesvig- Holstens nyere historie. Dette er nu ikke længere tilfældet, som det meget klart også fremgår af Heinachers meget omfattende litteraturoversigt.

Med sin dissertation har han villet undersøge nazismens fremvækst i Flensborg by og landkreds på baggrund af den særlige situation i dette område. Allerede før 1. Verdenskrig havde et »volkisch«-antisemitisk parti her opnået bemærkelsesværdigeresultater ved rigsdagsvalgene, og afstemningskampen 1918-1920 prægedetillige den politiske bevidsthedsdannelse i stærkt national retning. Herudoverfremhæver Heinacher, at netop Flensborg og omegn var særlig hårdt ramt af den tilspidsede økonomiske situation i Tyskland efter 1921. Ikke desto mindre konstaterer han, at nazisternes gennembrud skete senere end i andre dele af

provinsen, bl.a. fordi en række førende - vel nationalt indstillede, men ikkenazistiske - personligheder både i byen og i landkredsen udøvede en afgørende indflydelse på de borgerlige vælgeres politiske indstilling. Også den sociale struktur hæmmede nazismens fremvækst, hvilket demonstreres meget overbevisende.

Afgørende for NSDAP's gennembrud var under alle omstændigheder den økonomiske krise efter 1929. I Flensborg by stod partiet længe svagt. Arbejderne støttede traditionelt SPD eller KPD, og blandt de borgerlige vælgere svækkedes dets muligheder af indre stridigheder og diverse skandaler. Ikke desto mindre lykkedes det nazisterne ved rigsdagsvalget i juli 1932 at opnå 45,6% i Flensborg og i landkredsen sågar 70,1% af stemmerne. Udover de generelt for hele Slesvig- Holsten gældende årsager til denne overvældende valgsejr fremhæver Heinacher Nordslesvigs afståelse i 1920 og i forlængelse heraf et vist modsætningsforhold mellem Berlin og den fjerne grænseregion, som igen og igen kom til udtryk i protestvælgeradfærd.

Afgørende var befolkningens manglende kritiske sans over for ekstremistiske paroler; vælgeradfærdsundersøgelsen demonstrerer tydeligt, at kun fa borgerlige vælgere virkeligt nærede en demokratisk overbevisning. Desuden havde vælgerne især i landkredsen i perioden 1919-1932 efterhånden afprøvet næsten samtlige politiske tilbud. Nu var kun det meste radikale tilbage.

Heinachers undersøgelse er grundig og hans argumentation for det meste overbevisende. Kildegrundlaget er massivt. Der er derfor ingen grund til at gå ind på en kritik af detaljer. En indvending skal dog anføres: Svagest forekommer fremstilling og argumentation i forbindelse med grænsespørgsmålets rolle i den nazistiske agitation. Heinacher synes heller ikke at være bekendt med, at der ved folkeafstemningen i 1920 afgaves 25% danske stemmer i Flensborg by, hvilket forklarer hans vanskeligheder med at forstå det gode danske valgresultat ved rigsdagsvalget i maj 1924 (jvf. s. 166, note 91 og 92).