Vivian Etting: Margrete den Første. Kbh., Palle Fogtdal, 1986. 216 s. Rigt ill. 498 kr.

Den der vil skrive en biografi over dronning Margrethe, må drage slutninger om hendes tankegang og personlighed fra en række ydre handlinger der fremgår af officielle dokumenter. En undtagelse er dog dronningens instruktionsskrivelse til Erik af Pommern fra 1405 hvori hun foreskriver ham hvorledes han skal optræde for at få sin vilje når han som konge rejser til Norge. Her får vi et umiddelbart indtryk af hendes overlegne politiske begavelse der blev omdrejningspunktet i Kr. Erslevs klassiske skildring af dronningen (Dronning Margrethe og Kalmarunionens Grundlæggelse, 1882) og nu også er blevet det i Vivian Ettings ligeså beundrende fremstilling. Det er kun ganske få gange at kilderne som her tillader os at komme ind på livet af dronningen, og derfor er Vivian Ettings bog ikke en biografi i moderne forstand, men kapitler af Danmarks historie under Margrethe. De politiske begivenheder indtager en vigtig plads, men det der giver bogen dens særpræg er et vellykket forsøg på i højere grad end det før er sket, at inddrage de materielle levn som grundlag for skildringen. I den forbindelse bringes flere kulturhistoriske afsnit, blandt andet et godt om kunst og kunsthåndværk. Forfatteren har under virkeliggørelsen af sine intentioner været i en misundelsesværdigsituation, idet forlaget tilsyneladende ingen grænser har sat for forfatterensønsker. Bogen er tospaltet i stort format og ødselt illustreret. De talrige

illustrationer er ofte helsides og i farver, og dertil er de originale. De afspejler et frugtbart samarbejde med især Nationalmuseet og Peter Pentz der har stået for mange nyoptageiser. Bogens kapitler er iøvrigt øjensynligt især blevet til ved at forfatteren har udsøgt sig nogle centrale kilder som grundlag og gengiver dem parafraseret eller i oversættelse. Dyberegående analyser skal man ikke vente at finde, og normalt interesserer forfatteren sig heller ikke for at tage stilling til den foreliggende litteratur. Derved får bogen præg af at være et direkte møde med fortidens spor, men noget går naturligvis tabt ved denne metode. Det noteres eksempelvis i bogen at M. Lin ton og B. Losman har hver deres opfattelse af Margrethes økonomiske grundlag, men der tages ikke stilling til hvem der har ret. Den nedprioriterede interesse for forskningen er uheldig når det om Erslev hedder at hans opfattelse af Kalmarunionen som et dansk forsøg på at underkue Sverige og Norge har vundet almen tilslutning blandt historikerne. Den vigtigste nyere udforskning af Kalmarunionen er foregået i Sverige i opposition til Erslevs synspunkter. Bogen har således med sine korte kapitler, mange oversatte kildecitater og fremragende billeder mere at give den brede offentlighed end faghistorikere.