Mikael Venge: Fra åretold til toldetat. Middelalderen indtil 1660. Dansk Toldhistorie I. Kbh., Toldhistorisk Selskab, 1987. 313 s. Ill. 285 kr. (kun subskription).

Vi får i disse år en række værker, som anskuer historien ud fra bestemte 'sektorer'. Ligesom håndværkets historie eller landbrugets historie afspejler toldhistorien almene træk i Danmarkshistorien. Redaktionen af 5-bindsværket 'Dansk Toldhistorie' har da også klogt valgt at undgå den rene etatshistorie. Målet er i stedet at behandle toldere og toldhistorie i en større sammenhæng.

Handelens bevægelser og udviklingen af administration og stat udgør de to tråde, der navnlig er spundet ind i toldens historie. Handel og administration bliver da naturligt gennemgående temaer i dr. phil. Mikael Venges skildring af den danske told fra middelalder til enevældens indførelse. De ældste spor af toldens opkrævelse finder man i Slesvig by. Knud Lavard fik her told af tilrejsende og af skibe, der forlod Slesvig. Også fra Slesvig stammer den ældste toldtarif, indskrevet i stadsretten fra det 13. århundrede. I de følgende rhundreder toldsteder rundt om i Danmark. Som Venge gør opmærksom på, var det danske rige imidlertid ikke et toldområde, skellet gik endnu principielt mellem hjembyens borgere og fremmede - danske som udlændinge. Fyldigt behandles middelalderens tre store toldobjekter - Skånemarkedet, Øresundssejladsen og øksnehandelen. Et særligt kapitel redegør for 'sisen', tolden på øl og vin. Ud fra de middelalderlige forhold voksede 15-1600-tallets administrative system, der - livligt og boblende af detaljer - skildres i de afsluttende kapitler. Her hører man om den store toldforordning fra 1632 og dens revision og udbygning i 1651. De dannede grundlaget for en virkelig toldetat og ensartet toldbehandling over hele riget. Det fremgår tydeligt, hvorledes 1600-tallets skattestat i ikke ringe grad opbyggedes netop ved hjælp af de forøgede toldindtægter.

Det kan beklages, at den tematiske gennemgang af toldobjekter dækker over en brudflade i toldvæsenets historie. En sådan finder man nemlig i 1400-tallet. 1429 indføres Øresundstolden, der strammedes i løbet af århundredet. Øksnetolden blev utvivlsomt først ved midten af 1400-tallet af virkelig betydning. 'Sisen' introduceredes af kong Hans i 1488. At dette 'gennembrud' for tolden skyldtes en afgørende kvantitativ vækst i europæisk handel med massegods træder følgelig heller ikke frem med tilstrækkelig tydelighed. Man kan også anholde, at forfatterens glæde ved sproglige formuleringer til tider tager magten fra ham - eksempel: tolderen, der var fyr og flamme for at udlægge fyr (s. 204). Men disse anker skal på ingen måde sløre fremstillingens store fortjenester. Der er skabt et standardværk. Her opsummeres forskning fra generationer af historikere, der har arbejdet med tolden. Forfatterens selvstændige forskning supplerer, hvad der allerede foreligger. Resultatet er en smuk bog med en veloplagt og afrundet tekst, der skaber orden ud af det hidtidige kaos.