Historisk Tidsskrift, Bind 15. række, 3 (1988) 1

Albrecht Eckhardt & Heinrich Schmidt (udg.): Geschichte des Landes Oldenburg. Ein Handbuch. Oldenburg, Heinz Holzberg Verlag, 1987. 1025 s. Ill. 68 DM.

Ole Feldbæk

Side 198

De færreste danske historikere forbinder kongetitulaturens 'greve i Oldenborg og Delmenhorst' med andet og mere end, at dette nordtyske område mellem Bremen og floden Wesers udløb var de danske oldenborgeres middelalderlige stamland. Men fra 1667 til 1773 var grevskaberne en del af den danske konges riger og lande, som blev regeret fra Slotsholmen i København. Indtil nu har historikerne været henvist til at søge oplysninger om grevskabernes dansketid i Hermann Liibbings altmodische Oldenburgische Landesgeschichte fra 1953. Der er derfor grund til at gøre opmærksom på, at der nu foreligger en stor, tidssvarende Geschichte des Landes Oldenburg, hvori Die Dånenzeit behandles af overarkivar Friedrich- Wilhelm Schaer fra det nedersaksiske Staatsarchiv i Oldenburg.

Egentlig forskning i emnet foreligger ikke fra tysk side, og Dr. Schaer har derfor måttet bygge på den sparsomme eksisterende litteratur suppleret med lovmateriale. Alligevel repræsenterer afsnittet en landvinding i kraft af den vægt, der lægges på de sociale og økonomiske forhold og som følge af forfatterens mere nuancerede vurdering af det fremmede styre, der dels forsøgte at modernisere det livsvigtige digearbejde, dels støttede det økonomisk.

Fra dansk side må man på den anden side erkende, at den danske enevældes engagement i grevskaberne var begrænset. Typisk benyttede man således stillingen som statholder som politisk eksil for übekvemme eksistenser som admiral Christen Thomesen Sehested (1718-36) og diplomaten Roehus Friedrich Lynar (1752-65), ligesom den fortjenstfulde botaniker Georg Christian Oeder måtte bøde for sin kortvarige forbindelse med Struensee med landsforvisning til stillingen som landfoged i Oldenborg fra 1772 til sin død i 1791.

Side 199

Da Oldenborg og Delmenhorst i 1773 blev mageskiftet med de gottorpske dele af Holsten, gled grevskaberne definitivt ud af dansk historie. Men Dr. Schaers redegørelse efterlader klart et indtryk af, at det vil være lønsomt at gøre dem til genstand for egentlig historisk forskning, både fra tysk og fra dansk side.