Carsten Jørgensen: Fra Bjelkes Allé til Barcelona. Danske frivillige i Spanien 1936-39. Kbh., Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1985. 230 s. 178 kr.

Denne bog, der er tilegnet de danske Spaniensfrivillige, og som forholder sig sympatisk til deres sag, giver i fortællende form og især ud fra overlevende deltageres egne beretninger en fremstilling af de danske frivillige, deres motiver til at rejse, deres skæbne i Spanien og senere. Bogen er rigt illustreret med fotos og giver værdifulde uddrag af de fremdragne breve og dagbøger fra deltagerne.

Bogen har sin styrke i detaljen. Forfatteren anser Leo Karis tal på ca. 550 deltagere for at være for højt (De Danske Spaniensfrivillige. København, 1952). løvrigt har Kari kun navne på 120. I et lille, men interessant afsnit om de frivilliges motiver, alder og erhvervsfordeling opererer forfatteren med et navnegrundlagpå 232-233. Han antager, at ca. 500 måske er det rigtige tal og giver selv en udførlig liste på de 411, der er kendt idag. Bogen bekræfter de antagelser, som også ses i den internationale litteratur, nemlig at det store flertal var arbejdere og oftest arbejdsløse, og at de lokale kommunistpartier spillede en afgørende rolle ved rekrutteringen.

Det kan undre, at forfatteren helt har udeladt noteapparat, og heller intet meddeler om, hvornår de gengivne beretninger er nedskrevet. Flere er tydeligvis først lavet efter 1945. Det må undre endnu mere, at forfatteren forholder sig så ureflekteret til det interessante, fremlagte materiale. Oftest har han slet ingen kommentarer til de lange kildeuddrag, men er åbenbart tilfreds med bare at fremlægge dem. I modsætning til Leo Karis bog, der er skrevet af en deltager, er Carsten Jørgensens fremlagt i en nøgtern ånd, uden heroiserende tendens. Men det havde været interessant, om forfatteren mindre optrådte som talerør for de frivilliges syn og mere som den senere tids historiker, der kunne sætte deres virke ind i den spanske politiske sammenhæng. Modsigelser mellem kildecitaterne afføder ingen debat. Den bevægende beretning om den danske trotskist, der som andre, der ikke passede de spanske og russiske kommunister, blev grusomt forfulgt, fremkalder ingen overvejelser om det hovedsynspunkt, som forfatteren ellers fremsætter, at det drejede sig om et forsvar for demokratiet i Spanien.

Carsten Jørgensen søger ikke at forklare de franske, engelske og danske regeringers holdning til borgerkrigen i Spanien. Det danske socialdemokratis indsats omtales kun i en kort billedtekst. Der er ingen karakteristik af »Arbejderbladets« Spanien-dækning, selv om forfatteren ellers flittigt bruger denne kommunistiske avis. Det er misvisende at skrive, at A.P. Møller indbetalte 5000 kr. til Franco-siden, når man ikke oplyser, at beløbet aldrig blev udbetalt, og at det hele var led i en politisk trussel mod Socialdemokratiets stillingtagen til borgerkrigen. A.P. Møller ville fremme en upartisk holdning. Forordet er skrevet af Klaus Rifbjerg, og det er bortset fra den formentlige PR-funktion helt uforståeligt. Det afslører nemlig en dyb uvidenhed om Spanienproblemet i 1930erne og røber endog, at han ikke kan have læst den foreliggende bog særlig grundigt.