Bornholmske Samlinger II. rk. 19. bd. udgivet af Bornholms historiske Samfund. Rønne, 1986. 222 s. Ill. Pris 130 kr.

1525-76 var Hammershus med Bornholm som bekendt pantsat til Liibeck, idet Frederik I og rigsrådet førstnævnte år overlod slot og len til hansestaden som erstatning for dens udgifter under krigen med Christian 11. Det følgende år fastsattes varigheden af overdragelsen til 50 år for endelig 1536 at blive forlænget med yderligere 50 år. På klippeøen trådte Liibeck således i lundebispernes sted, dog under kongelig overhøjhed. Hermed indledtes en urolig periode i øsamfundets historie med evindelige lokale klager over de fremmedes adfærd især i forvaltningen af skatter og afgifter, der imidlertid lige så såre besvaredes med godsinddragelser og fængslinger fra disses side. Den foreløbige kulmination indtraf i kølvandet på den Grevens Fejde, hvor Liibeck bekæmpede Christian 111, da et bornholmsk oprør måtte nedkæmpes. Inden længe fortsatte trakasserierne under tydelig opmuntring af den efter reformationen styrkede danske kongemagt. Truslen fra den fælles fjende, Sverige, medførte vel en foreløbig pause under Den nordiske Syvårskrig. Men hurtigt herefter måtte hansestaden - under dansk pres - meget mod sin vilje opgive pantet.

Denne dramatiske historie er temaet for dette bind, hvis vægtigste bidrag er udarbejdet af den afdøde liibske historiker, dr. Wilhelm Kruse og oprindelig publiceret i Zeitschrift fur Liibeckische Geschichte und Altertumskunde Bd. 49-50 (1969-70). Det særdeles veldokumenterede arbejde er især værdifuldt ved - gennem inddragelse af et omfattende hidtil uudforsket regnskabsmateriale navnlig fra Bernt Knops fogedår (1525-43) - at påvise, at den liibske lensadministration som helhed fortsatte i bispernes spor, en markant revision af den hidtidige vurdering af Liibecks bornholmske skattepolitik. En anden landvinding er den - egentlig ikke overraskende - blotlæggelse af en umiskendelig sammensværgelse mellem konge, landsdommer og fremstående frimænd som baggrund for den mislykkede opstand i 1536. Fremhæves bør endelig den indgående skildring af Schweder Kettings embedsperiode (1556-72), ikke mindst hans energiske indsats for udformningen af et effektivt lokalforsvar under Syvårskrigen, hvor forfatteren har kunnet bygge på utrykte kilder i Rigsarkivet, der ikke tidligere har været anvendt i denne forskning.

De forekommende fejl i fremstillingen af danske og bornholmske forhold er få og gennemgående uvæsentlige. Mere iøjnefaldende er dels Kruses påfaldende tavshed i de tilfælde, hvor liibske overgreb vitterligt synes at have fundet sted, dels hans udtalte aversion mod den gængse bornholmske historieopfattelse (hos Zahrtmann m.fl.), der ikke så det som sin opgave at forsvare Liibecks handlemåde. Pædagogisk velvalgt har redaktionen derfor ladet netop Zahrtmanns - dengang banebrydende - Museumsartikel fra 1894 gengive i reprotryk inden de sædvanlige foreningsmeddelelser.

Alt i alt et vellykket og smukt bind, der kaster afgørende nyt lys over et hidtil
forsømt kapitel i bornholmsk og dansk historie med tankevækkende perspektiver
til perioderne før og efter.