Beata Losman: Kvinnor, man och barn på 1800-talets svenska landsbygd. Livsöden för människor födda i Väse församling Värmland 1800-1840. Acta Universitatis Gothoburgensis. Göteborg, 1986. 279 s. 125 skr.

Statistiske undersøgelser om forhold som fødsler, dødsfald og vielser er velkendte. Derimod ved vi mindre om de menneskelige vilkår bag tallene. Disse livsvilkår har arkivaren Beata Losman sat sig som mål at undersøge for derigennem at synliggøre livet i et svensk landsogn i første del af 1800-tallet. Bogen forener såvel social- som familiehistoriske tilgangsvinkler.

Våse sogn i Vårmland er valgt som undersøgelsens geografiske område. Det var et landsogn med større og mindre jordbrugere og folk i tjeneste for andre. Det var samtidig et centralt beliggende område med gennemfartsveje til større byer. Mobiliteten var derfor betydelig.

De mest benyttede kilder bag undersøgelsen er kirkebøger, folketællinger og fattigvæsenets protokoller. Alle fødte børn i årene 1800, 1820, 1830 og 1840 er udvalgt. Disse børns søskende og forældre er derpå eftersøgt. Alt ialt omhandler bogen 500 familier eller omkring 2500 personer. I vor data- tidsalder er det et spinkelt talmæssigt materiale at bygge en undersøgelse på. Forfatteren argumenterer imidlertid for, at det kan lade sig gøre at fa væsentlige sammenhænge belyst uden datamatens muligheder.

Bogens kapitler er bygget op omkring temaer som fødsler, barndom, ungdom, ægteskab, sygdom, alderdom og død. Denne opdeling forhindrer dog ikke, at alle temaerne ofte indgår i et og samme kapitel, idet forfatteren følger familierne i deres livscyklus. Hvor mange børn fødte kvinderne, hvor mange overlevede, hvordan formede opvæksten og børnenes liv sig? Nogle børns skæbne synes forudsigelig: husmandsdatter, gift med husmandssøn, selv mor i et husmandshjem.Andre fik ringere eller lidt bedre vilkår end forældrene. Mens atter andre emigrerede til Amerika eller flyttede til byerne, hvor det kun i sjældne tilfælde er muligt at følge dem. Atter andre af børnene døde inden de blev voksne. Døden ramte alle - både rige og fattige - så længe der ikke var midler mod selv de almindeligste infektionssygdomme. Gennem disse personskildringer bidrager Beata Losman, blandt andet, til et mere nuanceret syn på børnedødeligheden og holdningen dertil end normalt i de senere års socialhistorier. Et andet af bogens fortrin er analyserne af kønnenes forskellige vilkår som for eksempel mændenes store mobilitet i forhold til kvinderne, og mødrenes tætte kontakt til de store

begivenheder omkring liv og død og deres kamp mod nød og sygdom. I
kriseperioder kom mange under fattigforsorgen. Gennem forhandlinger om
hjælpens størrelse fas der et indgående billede af datidens barske vilkår.

Mange personskaebner passerer revy. Glæden over at finde materiale medfører desværre, at bogen ofte overdynges med detaljer. Hertil kommer, at den omfattende brug af fattigvæsenets protokoller betyder, at der især oplyses om de mindre heldige skæbner. De bedre stillede i sognet høres der uendeligt lidt om og heller ikke om brydninger mellem forskellige sociale klasser. En nærmere redegørelse for kildematerialets muligheder og mangler havde været ønskelig.

At belyse familieliv og nærmiljø i alle dets facetter er en spændende men
vanskelig opgave. En indfaldsvinkel er hermed præsenteret.