Rikke Agnete Olsen: Borge i Danmark. Århus, Centrum, 1986. 155 s. Rigt ill. 195 kr.

Denne bog er lille af format, men trods det gengives talrige fotos, kort, grundplaner og rekonstruktionstegninger meget tydeligt, en teknisk bedrift. Illustrationerne er velvalgte og ofte nye. Teksten er ligeledes et fremskridt i forhold til Aage Roussels Danmarks Middelalderborge fra 1942 som hermed er afløst. Landets borge er arkitektoniske mindesmærker, men de er også målestokke for den politiske udvikling, og man mærker her hvorledes forfatteren forener den nødvendige indsigt i arkæologi og historie. Hun tegner udviklingen fra Valdemarstidens rigsborge over storhedstiden for det private byggeri (1250—1350) til reaktionen under dronning Margrethe og afslutningen i 1. halvdel af det 16. århundrede. Dronning Margretes tid ses som det store vendepunkt. Hendes forbud fra 1396 mod privat borgbyggeri overholdes, og det vises klart hvordan adelens boliger siden hen ikke er ægte fæstninger. Læseren fratages sine illusioner selv hvad angår Glimmingehus og Egeskov. Bogen slutter med et levende fortalt afsnit om borgens funktion og et katalog over enkeltborge og voldsteder omtalt i teksten.

Interessen for de mange voldsteder der ligger spredt ud over landet, markerer en udvikling i forhold til den ældre forskning der især sigtede på de store kongelige anlæg kendt fra rigshistorien. Bogen har vigtige metodiske betragtninger at gøre over disse ofte anonyme voldsteder og betegner sammen med Hans Stiesdals Types of Public and Private Fortifications in Denmark (i Danish Medieval History. New Currents. Edited by Niels Skyum-Nielsen & Niels Lund, 1981) en nyorientering. Endnu i det stort påbegyndte Danske Voldsteder, der beskriver anlæggene i Hjørring og Thisted amter, blev en borgs store dimensioner taget som et tegn på ælde og kongelig herkomst. I denne bog anlægges det synspunkt at en borgs type ikke siger noget om dens alder, fordi alle det europæiske borgbyggeris former var fuldt udviklede og til rådighed da man skulle bygge i Danmark. Derfor finder vi her i landet samtidig eksempler på mange forskellige udviklingstrin, og to borge af forskellig størrelse kan sagtens være lige gamle. Borgene er med andre ord individuelle i deres anlæg, bestemt af naturforhold og ejernes sociale position. Deres meget forskellige udformning taler imod for håndfast inddeling i forskellige typer, og voldstedsværkets uklare castrum-curia begreb afvises uhøjtideligt (»man kunne faktisk lige så godt bare sige borg«).

I sin form er bogen tilgængelig for enhver. Borgenes historie fortælles hele tiden inden for rammen af landets almindelige historie og billederne støtter så godt. Fagfolk vil hæfte sig ved at den ajourførte oversigt oplyser om en række nyvindinger i de senere årtiers forskning.