Harald Gustafsson: Mellan kung och almoge - ämbetsmän, beslutsprocess och inflytande på 1700-talets Island. Stockholm Studies in History 33. Stockholm, Almqvist & Wiksell International, 1985. 320 s.

Den unge svenske historiker Harald Gustafsson har til det fællesnordiske forskningsprojekt Centralmagt-Lokalsamjundleveret flere bidrag om islandske forhold til belysning af beslutningsprocesserne i henholdsvis det enevældige dansk-norske monarki og det konstitutionelle svensk-finske kongedømme i Frihedstiden. Jævnsides hermed og tæt op ad det nævnte projekts problemstillinger har han foretaget den her foreliggende undersøgelse, som har indbragt ham den filosofiske doktorgrad ved Stockholms universitet.

Bogen handler om, at den enevældige dansk-norske kongemagt ikke var så enevældig endda, og hvorfor den ikke var det. Den handler om, at i en stat, hvor man savner valgte forsamlinger, som repræsenterer større eller mindre befolkningsgrupper overfor centralmagten, udøves den politiske indflydelse gennem embedsapparatet, uden hvis indforståelse hverken ønsker nedefra eller beslutninger ovenfra kan gennemføres med nogen effekt.

Som et lille og i usædvanlig grad klart afgrænset område af det dansk-norske monarki er 1700-tallets Island med et folketal, der svinger omkring de 50.000, et overskueligt og trods sine samfundsmæssige afvigelser fra både Danmark, Norge og hertugdømmerne tilsyneladende velegnet til case studies inden for den skitserede emnekreds. Med tyngdepunkter i den islandske landkommission 1770/ 71, fåresygen 1761-1779, forsøg på beskatning af de islandske embedsmænd og domkirkebyggeriet på Holar 1757-1763 undersøger forfatteren magtrelationerne og beslutningsprocesserne på Island i 2. halvdel af 1700-tallet, før det katastrofale vulkanudbrud i 1783 næsten lamslog det islandske samfund. Både forholdet mellem almuen og embedsmændene, især sysselmændene, og mellem disse og centralmagten analyseres ud fra et meget konkret materiale.

Fra de almene tendenser, som denne specifikt islandske analyse afslører, søger

forfatteren at trække linier til magtudøvelsens grænser ikke blot i det øvrige dansk-norske monarki, men også ud til 1700-tallets øvrige Europa. Forsøget er dristigt, man fristes næsten til at sige dumdristigt, men det er i hvert fald meget spændende og kalder på flere case studies af tilsvarende art.

Selv om sigtet er teoretisk og vidtrækkende, er bogen samtidig en righoldig og kyndig fremstilling af det islandske samfund og den islandske embedsstand og dens rekruttering i 1700-tallet. Undersøgelsen har forudsat et kendskab også til dansk centraladministration og almindelig dansk historie, som går ud over, hvad man normalt ville forvente hos en ikke-dansk forsker.