Verner Bruhn, Knud Prange, Eric Mourier: Vejledning i lokalhistorie. Fra plan til bog. Red. Verner Bruhn. DHF's håndbøger. Kbh., 1985.

Da Håndbog for danske lokalhistorikere med Johan Hvidtfeldt som redaktør og hovedforfatter sendtes på det historiske marked i begyndelsen af 1950'erne, var det i usædvanlig grad et pletskud. For den fremvoksende lokalhistoriske bevægelseblev den noget i retning af en bibel, men i øvrigt udfyldte især dens leksikalske hoveddel et generelt behov, og bogen blev et standardværk for alle, der arbejdede

med dansk historie. Den blev solgt og genoptrykt og udsolgt igen og kunne være solgt i endnu flere oplag i alle de år, dens afløser har været på vej. Men nu foreligger altså den indledende vejledning i fornyet version som en selvstændig bog. Leksikonnet venter vi (lidt?) på endnu.

Bogen tilbyder sig som et »værktøj for den lokalhistoriske amatør, der har megen lyst til at skrive, men føler sig usikker over for opgaven«. De tre forfattere, der vil hjælpe amatøren, har delt bogen nogenlunde ligeligt mellem sig. Verner Bruhn fortæller Om at skrive og redigere, Knud Prange Om at finde og bruge hjælpemidler og Eric Mourier Om at få bogen trykt. Alle tre afsnit er velformede og letlæste, og bogen som helhed nydeligt trykt og illustreret, som det sømmer sig en publikation, der skal være et mønster for andre. Eksemplets magt er ikke at foragte.

Om den valgte tredeling svarer til den håbefulde forfatters behov, er så en anden sag. Et helt afsnit (59 sider) om trykningsproblemerne over for 2 sider om søgningen efter lokalhistorisk litteratur (med hovedkonklusionen: Spørg bibliotekaren!) virker ikke umiddelbart velafvejet. En vis undren vækker det også, at man har valgt helt at forbigå de kildekritiske og metodiske problemer ved beskæftigelsen med historien. Man kunne vel nok - uden at kyse begynderens fyldepen tilbage i foret - have gjort opmærksom på, at der også her ligger nogle problemer, man nødvendigvis må tage i betragtning. Er det den dyre videnskab og forskning, man er bange for? Meget påfaldende forekommer de to ord vist overhovedet ikke i bogen. Jeg tror, man undervurderer lokalhistorikeren og gør sagen en bjørnetjeneste ved at fortie, at det, man befatter sig med, også er forskning - og ingenlunde forbeholdt de professionelle.

I øvrigt er der i bogens tre afsnit megen nyttig information og mange gode betragtninger. Både Bruhn og Prange gør, hvad de kan for at udrydde den opfattelse, at alt hvad der er lokalt og historisk også er interessant. Grundige overvejelser over, hvilken bog man vil skrive, anbefales. Der gives henvisninger til debatten om, hvad lokalhistorie er og kan være, og eksempler på gængse fornuftige indfaldsvinkler. Det vigtige og vanskelige spørgsmål om disponeringen af det stof, man nu vil bringe, vies megen og fortjent opmærksomhed, men helt fundamentale sager i sammenhængen som helhedssyn og holdning går man ikke for tæt på. Videre slås der et slag for det gode sprog, og man får kloge tips om redaktion, henvisninger, citater, registre, ophavsret og også lidt om økonomi ved udgivervirksomhed.

I det centrale afsnit om hjælpemidlerne har man af pladshensyn valgt kun at holde sig på det bibliografiske plan, dvs. man henviser til hjælpeværker, der fortæller nærmere om den lokalhistoriske litteratur og indfører i kildeproblematikken.En gennemgang af de væsentligste kildeværker, som Hvidtfeldt bragte den, har man følgelig givet afkald på. Dette oversigtsprincip er fulgt konsekvent og også logisk velbegrundet, men om det lige er den hjælp, den ivrige begynder hungrer mest efter, er et andet spørgsmål. I øvrigt er oversigten over arkivlitteraturenglimrende. Nyttig er også orienteringen om det brogede net af arkiver, museer og andre samlinger, lokalhistorikeren må tage i betragtning under stofsøgningen. Mindst - og for lidt - er der som nævnt gjort ud af bibliotekerne og bibliotekshjælpemidlerne. Hvorfor læseren f.eks. skal lades uvidende om så generelle oversigter over lokalhistorisk litteratur som dem, der findes i Trap Danmark og Dansk historisk bibliografi m.fl., er ikke helt let at se. Man savner også - blandt den administrative litteratur - det formidable Atlas over Danmarks

administrative inddeling, som selvsamme DHF må have udgivet omtrent samtidigmed
nærværende bog.

Det tredie hovedafsnit i bogen har en noget anden karakter end de to andre. Man følger her trykningsprocessens forskellige faser i korte, konkrete og håndbogsagtige, men ingenlunde tørre afsnit. Begyndere far besked om antikva og grotesk, om punkt og cicero og skydning og meget mere, som før kun gamle rotter i faget kunne vigte sig med. Men godt at vide er det da, proportionsproblemet ufortalt.

Ved den samlede bedømmelse trænger sammenligningen med Johan Hvidtfeldts 30 år gamle vejledning sig uvægerligt på, og i forhold til den er det i hvert fald et plus, at vejledningen nu står som særskilt publikation i sit eget værd. Til kreditsiden hører også introduktionen til den lokalhistoriske debat og åbningen af de muligheder, der i dag byder sig inden for illustrationsteknik og trykning. Det helhedspræg og den mere målbevidste og personlige holdning, der kendetegner Hvidtfeldts tekst, må man imidlertid undvære. Og Hvidtfeldts synspunkter på lokalhistorie er den dag i dag ingenlunde overflødig læsning.

Den nye bog er en anden vejledning end Hvidtfeldts. Dens anvisninger ligger for en stor del på et mere overordnet niveau, et stykke over bordhøjde i det lokalhistoriske værksted. Mere end en egentlig vejledning er den blevet en første all round orientering i den verden, man begiver sig ind i, når man vil skrive lokalhistorie, og som sådan er den nyttig og kan anbefales enhver lokalhistorisk forfatter in spe. Skal vi blive i værksteds billedet, så har amatøren nok fået sig et brugtbart stykke værktøj, men der er stadig plads til grej i kassen. |