H. Arnold Barton: Scandinavia in the Revolutionary Era 1760-1815. The Nordic Series vol. 12. Minneapolis, University of Minnesota Press, 1986. XII + 447 sider. Indb. 39,50 $, uindb. 16,95 $.

Om de enkelte nordiske landes historie - i form af samlede fremstillinger eller skildringer af enkelte perioder, personer og fænomener — foreligger der efterhåndenen ret omfattende litteratur på hovedsprogene. Behandlinger af Norden som en enhed og med et komparativt sigte er derimod sjældne. En sådan komparativ behandling af de nordiske lande i revolutionsperioden - mellem 1760 og 1815 med henholdsvis den amerikanske og den franske revolution - foreligger nu som bind 12 i The Nordic Series fra University of Minnesota Press. Og dens forfatter, der siden 1975 har været professor i historie ved Southern Illinois University, har haft gode forudsætninger for at skrive bogen. Udover hovedsprogene læser han

svensk, norsk og dansk og har endvidere publiceret en række artikler om emner
inden for den gustavianske tids historie.

Professor Barton har for en international læserkreds villet fremstille, hvad der skete i de nordiske lande i denne vigtige periode i europæisk-amerikansk historie, herunder forklare, hvordan de samme politiske, sociale og kulturelle omvæltninger hér fandt sted uden revolution og krig. Og indledningsvis (s. x) skriver han, hvorfor han har dristet sig til at tage et så centralt emne op: »Historians in the Nordic countries have tended to write for each other, or at least for their compatriots, in their own languages. Among them, strong traditions of meticulous monographic research utilizing original sources, while producing admirable historical litera_tures, have meanwhile discouraged broad, synthetic, or speculative studies of a type often congenial to French or Anglo-Saxon scholars. They have thus not attempted any regional survey or comparative history of their lands during this era«. Sande ord, unægtelig, som vi behøver vore venner for at sige os.

Opgaven har i sagens natur stillet store krav. Krav om en omfattende læsning; krav om at holde sig ajour med ny forskning og nye forskningstendenser; krav om en selvstændig holdning til den eksisterende litteraturs tendenser og vægtninger; og sidst men ikke mindst krav om en disposition, der gør det muligt at fastholde den valgte problemstilling og sikre balancen i behandlingen af de enkelte nordiske lande på et nødvendigvis disparat litteraturgrundlag. Krav, som næppe nogen historiker formår at honorere i deres fulde udstrækning. Men på den anden side krav, som enhver forfatter med rimelighed kan forlange konfereret med sit arbejde, når det anmeldes i et videnskabeligt tidsskrift.

Professor Barton har læst imponerende bredt. For dansk litteraturs vedkommende er det nyeste arbejde udkommet så sent som i 1983. En vurdering af, i hvilket omfang det også generelt er lykkedes at inddrage den nyere og nyeste forskning vanskeliggøres dog ved, at bibliografien (side 421-27) er selektiv, og at der i noterne til de enkelte kapitler forekommer litteratur, der ikke optræder i bibliografien. Bogen efterlader dog det indtryk, at den største - og afgørende - del aflæsningen er blevet afsluttet før midten af 1970'erne. Det udvalg af den nyeste danske forskning, der er medtaget, optræder hovedsagelig i det store afsluttende kapitel: Conclusions: Scandinavia by 1815- og hér i form af nye informationer og nye synspunkter.

Et af de store problemer ved udarbejdeisen af en syntese er at fasthoide det valgte sigte og den valgte problemstilling og undgå at lade sig lede af litteraturens tids- og traditionsbestemte særpræg. Denne vanskelige kunst mestrer professor Barton i vid udstrækning. Når det gælder den politiske udvikling - såvel institutioner som personer - og når det gælder den sociale og den kulturelle udvikling, har han med bemærkelsesværdig konsekvens fastholdt udviklingslinierneog samtidig holdt en rimelig balance i sin behandling af landene indbyrdes. To problemer er det dog hér nødvendigt at påpege. Det ene er, at den økonomiske udvikling indtager en påfaldende tilbagetrukket plads i bogen. Til en vis grad kan det forklares med den generelle tendens i nordisk - især svensk - forskning indtil de senere år til at fokusere på de politiske og sociale forhold. Der eksisterer dog tilstrækkelig økonomisk-historisk litteratur fra før midten af 1970'erne til, at dette basale aspekt kunne være inddraget på fagligt forsvarlig vis. Når det ikke er sket, rejser det spørgsmålet, hvorvidt professor Barton - stillet over for en vældig opgave og en vældig litteraturmasse - hér uvilkårligt har ladet sig lede af den eksisterende forsknings traditioner og tendens, snarere end af sit eget historikerinstinktfor,

stinktfor,hvad der er væsentligt. Det andet problem vedrører bogens disposition. Efter de indledende afsnit behandles udviklingen i kronologisk ordnede kapitler, der dækker bemærkelsesværdigt korte tidsrum: tre, fire eller fem år. Valget af så korte tidsforløb indebærer den fordel, at forfatteren kan gå tæt på den politiske udviklings personer og begivenheder, og tæt på den sociale udvikling, i det omfang den fremtræder i form af lovgivning og af ydre begivenheder som for eksempel protestmanifestationer. På den anden side rummer en disposition med mange meget korte tidsafsnit en fare for at overbetone de mere overfladeprægede politiske og sociale aspekter og at underbetone de længere linier og dybere drivkræfter, for eksempel bag de danske landboreformer. Med sin stramme kronologiske disposition har forfatteren under alle omstændigheder afskåret sig fra at inddrage periodens økonomiske historie, der i sagens natur ikke lader sig behandle som person- og begivenhedshistorie.

Det er enhver ambitiøs synteses skæbne at blive mødt med indvendinger. Men det er også syntesens skæbne at opnå en stærkere gennemslagskraft og virke mere inspirerende end den afgrænsede og sikre mikroforskning, som professor Barton pegede på i sin indledning. Der er ikke tvivl om, at bogens kvaliteter vil blive kendt og værdsat. Den klare og levende beskrivelse af de valgte udviklingsaspekter. De mange præcise informationer, der ikke er behæftede med fejl og misforståelser, som det så ofte er tilfældet med værker af denne art. Og de mange påvisninger af kronologiske og tematiske sammenfald i udviklingen af de enkelte nordiske lande, som vil give stof til eftertanke også blandt nordiske specialister. Det er uundgåeligt, at de komparative kapitelkonklusioner med deres brede linier ud til udviklingen i Europa må rumme synspunkter, der rejser tvivl og som ægger til modsigelse. Men de er med til at gøre bogen til stimulerende læsning også for nordiske fagfæller.

I sin indledning (side x) anfører forfatteren, at han har skrevet sin bog »with a license reserved - perhaps - for the outsider«. En formulering så høflig som stammede den fra en diplomat fra l'ancien regime. Men her er ikke behov for undskyldende høflighed. Professor Bartons nordiske fagfæller har grund til at være ham taknemmelig for at have skrevet en bog, som vi selv burde have skrevet, men som vor traditionsbundethed har afholdt os fra. Skandinavisk forskning er godt tjent med professor Barton's velunderbyggede, velskrevne og engagerede fremstilling af de nordiske landes udvikling i en formativ fase af deres egen og Europas historie.