Historisk Tidsskrift, Bind 15. række, 2 (1987) 1Harry Haue, Ellen Nørgaard, Vagn Sko vgaard-Petersen og Johnny Thiedecke: Skolen i Danmark fra 1500-tallet til idag. Herning, Systime, 1986. 224 s. Ill. 168 kr.Finn Løkkegaard Side 159
Bogen er et materiale til historieundervisning. Niveauet er ikke anført, men indhold og udformning viser, at der er tænkt på gymnasie- og voksenundervisning. Den er et godt eksempel på den type emnehæfter, der kom frem i 1970'erne. I et indledende afsnit på 63 sider med illustrationer giver tre af forfatterne en fremstilling af periodens danske skolehistorie. Hovedafsnittet er et kronologisk og tematisk ordnet kildeudvalg på 143 sider. Dertil kommer forslag til arbejdsopgaver, litteraturliste og stikordsregister. Emnet, dansk skolehistorie, er valgt for at give elevernes skoleerfaring et historisk perspektiv. Bogen bygger således på en erfaringspædagogisk idé. Elevernes interesse skal fanges med et indhold, som angår deres egen hverdag, og som de derfor kan tale med om. Samtidig er det et emne, som vurderet i et større samfundsmæssigt perspektiv er væsentligt. Skolen må formodes at have haft stor betydning for børn og unges socialisation. Et blik på litteraturlisten viser, at skolehistorie er et forsømt område i dansk kulturhistorie. Større samlede fremstillingereksisterer ikke - nærmest kommer Joakim Larsens bøger fra rhundredskiftetom Man må ty til spredte monografier og fremstillinger af enkelte skolers historie. Også af den grund er »Skolen i Danmark« en kærkommen bog. Side 160
Den kan
benyttes som håndbog langt ud over det
undervisningsområde, som den Dens fyldige fremstilling er trods håndfast disponering og forfatternes utvivlsomme kompetence lidt inhomogen. Johnny Thiedecke, der er gymnastielærer, tager sig af afsnittet 1500-1814. Han applikerer tidens danske skolehistorie på en bred dansk og international, samfundsmæssig og ideologisk baggrund. Vagn Skovgaard- Petersen, professor ved Institut for dansk Skolehistorie på Danmarks Lærerhøjskole, giver en lidt snævrere og mere specifik skolehistorisk redegørelse for tiden fra 1814 til 1920. Det kan måske begrundes med, at de store omvæltninger i midten af forrige århundrede ikke - som han skriver - synes at have givet anledning til det normskift i skolen, man kunne have ventet. Ellen Nørgaard, lektor ved Institut fordansk Skolehistorie, behandler 1920-1958 og 1958 til idag. Ligesom Thiedecke tilstræber hun en integration af skolehistorien og samfundsudviklingen i almindelighed. Periodernes livlige debat og hastige udvikling i skolens struktur og indhold med henblik på demokratisering er svær at holde styr på i den korte form. Fremstillingen virker her og der lidt staccato. Kilderne, som for de ældres vedkommende er bearbejdet sprogligt, så eleverne kan læse dem, er velvalgte og væsentlige. Den fjerde mand på titelbladet, gymnasielæreren Harry Haue, har udvalgt kilderne til folkeskolens udvikling 1814 til 1920. Afsnittene om skolens struktur er domineret af love og bestemmelser. Skolens indhold er belyst ved et udbud af artikler, skoleskemaer og uddrag af undervisningsmateriale og læseplaner for faget historie. Lærernes og elevernes forhold skildres i bl.a. erindringer og anden litteratur, som kredser lidt vel meget om lærerstandens lave sociale status og sadistiske tilbøjeligheder og elevernes manglende forståelse for indholdets relevans. Myten om skoletiden som et forsømt forår hviler urimeligt tungt i både forskeres og meningmands forestillingsverden. Det er en stor mundfuld, denne udmærkede bog serverer for gymnasieelever. Redaktionen foreslår da også, at den kan benyttes partielt enten til arbejde med udvalgte perioder eller tematisk til arbejde med bestemte skoleformer over længere forløb. Arbejdsopgaverne er en række overordnede og mere konkrete problemstillinger, som især angår grundskolens udvikling som folkelig institution og gymnasiets som middelstandens eliteskole. |