Anders Sunesen. Stormand. Teolog. Administrator. Digter. Femten Studier redigeret af Sten Ebbesen for Københavns Universitets Center for europæiske middelalderstudier. København, G.E.C. Gad, 1985. 281 s. + XII fotoplancher. 195,20 kr.

Anledningen til udgivelsen af denne samling af artikler om gamle sager omkring Anders Sunesen er med redaktøren, dr. Sten Ebbesens ord, at Anders Sunesens Hexaémeron nu endelig har fået sin oversætter (Hexaemeron gengivet på danske vers af H. D. Schepelern, D.S.L./Gad. København 1985). For at belyse Anders Sunesen og hans samtid er femten dygtige folk omkring det dynamiske københavnske Center for europæiske middelalderstudier gået sammen - måske lidt vel hurtigt -

og resultatet er blevet lige så mange artikler om tiden, om manden, hans indsats som ærkebiskop og ikke mindst forskellige idé-, filosofi- og teologihistoriske aspekter af Hexdémeron. Resultatet er lærd, ja, undertiden højlærd i retning af det indforståede, stundum det direkte esoteriske.

Anders Sunesens Hexdémeron er i dansk historisk og teologisk forskning et temmelig forsømt værk. Mens den samtidige Saxos Gesta Danorum har haft, og stadig har, en dominerende plads i vort middelalderbillede, har Anders Sunesens værk faktisk ikke spillet nogen rolle. Selv ikke under den snart mangeårige interesse for den eksplosive kulturelle udvikling i højmiddelalderen har Hexdémeron formået at tiltrække sig opmærksomhed. Hovedproblemet har vel ikke mindst været mangelen på faglige forudsætninger, men nu er den københavnske Pindborg-skole til gengæld vel rustet til at tage opgaven op.

Middelalder-centerets artikelværk er at forstå som en introduktion. Artiklernes sværhedsgrad og nødvendigheden af forudsætninger gør imidlertid, at man under læsningen hurtigt spørger sig, om der i virkeligheden ikke er tale om en introduktion for en lille kreds af fagfolk, som ikke behøver nogen introduktion. Hvilket atter er ensbetydende med, at bogen reelt ikke er nogen introduktion for sådanne, som kunne behøve en. Men når bogen er læst til ende, er man faktisk blevet overbevist om, at dens totale mangel på folkelighed er en nødvendighed på grund af Hexaémeron-forskningens aktuelle stade. Skal kendskabet til dette påståede hovedværk i dansk litteratur sikres en rimelig udbredelse, er der blandt de lærde endnu meget at gøre. Det vil sige, at det p.t. virkelig er de lærde, som skal introduceres med henblik på videre arbejde.

Bogen er med andre ord en slags arbejdsrapport. Kai Hørby, Brian Patrick McGuire, Søren Kaspersen og Inge Skovgaard-Petersen tager sig af det i virkeligheden meget lidt vi véd om manden og hans indsats i samtiden som administrator og stormand. Birger Munk Olsen giver et kort, men udmærket billede af Paris som studiecentrum i det 12. århundredes sidste del, og Niels Haastrup søger med udgangspunkt i Anders Sunesens testamentariske boggaver at kaste lys over bøger i Danmark på Anders' tid. Gennem litterære, idé- og teologihistoriske problemstillinger (Fritz Saaby-Pedersen, Sten Ebbesen og Jørgen Raasted) føres vi ind i centrale teologiske problemer, først vedrørende forsoningslæren af Bengt Hågglund, derefter vedrørende Kristusbilledet af Jørgen Pedersen, hvis artikel for en hisioiisk-analytisk betragtning forekommer noget problematisk, idet den ikke blot reproducerer, men vel nærmest digter videre på, hvad man kunne kalde, den middelalderlige spiritualitet. Ned i den egentlige historiske undersøgelse kommer vi igen på udmærket vis gennem Lars Boje Mortensens og Karsten Friis-Jensens påvisninger af litterær afhængighed og gennem Birger Munk Olsens artikel om roskildehåndskriftet af Hexaémeron. Endelig afsluttes med en kort - nok for kort - undersøgelse af Bertil A. Frosell vedrørende forholdet mellem Anders' latinske parafrase over Skånske lov og Skånske lov selv.

Dette er som sagt en begyndelse, men arbejdes der lige så flittigt og
indsigtsfuldt videre, vil det noget flimrende billede utvivlsomt vinde i fasthed.